AaB har sikret oprykningen til Superligaen, og nu står de overfor et opgør mod Fredericia, hvor der ikke er det store på spil.
Der er ikke længere meget at spille om i oprykningsspillet i 1. division, men der er stadig tre runder tilbage i den næstbedste danske række, og der skal spilles kampe denne weekend.
I Aalborg venter der en kamp mellem AaB og Fredericia, og heller ikke her er der det store på spil, da AaB allerede er sikre på at rykke op i Superligaen.
I sidste runde spillede AaB på udebane mod Sønderjyske, og her måtte de tage hjem til Aalborg uden point i bagagen, da de tabte med 1-0, og det var deres tredje nederlag i træk i ligaen, hvor de nu er uden sejr i deres seneste seks kampe.
Selvom resultaterne har været dårlige på det seneste, så sikrede AaB sig alligevel oprykning til Superligaen i sidste runde, da de med deres 56 point nu har 11 point ned til Kolding på tredjepladsen, og der er kun ni at spille om i de sidste tre runder.
I denne runde spiller AaB så hjemme mod Fredericia, og her kommer gæsterne også med et nederlag i bagagen, da de i deres seneste kamp tabte med 1-0 hjemme mod Kolding, og det var deres andet nederlag i træk i ligaen.
Efter 29 runder har Fredericia hentet 44 point, hvilket lige nu rækker til en placering som nummer fire. De er et enkelt point efter Kolding på tredjepladsen, men med tre runder tilbage kan de heller ikke nå mere end den, og det gør ikke den store forskel, når de ikke kan rykke op.
Sidste gang AaB og Fredericia mødte hinanden, endte det med en sejr på 2-1 til Fredericia på hjemmebane, og hvis man kigger på de seneste fem møder mellem de to hold, er det blevet til to sejre til hvert hold, mens en enkelt kamp er endt uafgjort.
De tabte selv til Sønderjyske, men da Fredericia i samme runde også tabte til Kolding, så var det afgjort, at AaB nu igen er tilbage i den bedste danske række.
AaB har haft muligheden for selv at sikre sig oprykningen tre gange, hvor det dog er blevet til nederlag, når muligheden var der, så de har måtte vente lidt på det.
Holdets angriber, Mathias Jørgensen, slår dog også fast, at det ikke har været deres ønskescenarie, at der skulle gå så længe, før de fik billetten til Superligaen i hus, men nu er der altså ikke mere at snakke om.
- Hvis vi kunne få lov til at skrive en ønskeseddel, så havde vores ønske nummer et været at gøre det foran vores egne fans på hjemmebane. Nummer to må være, at det bare skulle sikres, og så ville det være totalt ligegyldigt, om det var på udebane, hjemmebane eller fordi andre resultater flaskede sig. Det har handlet om at få bolden over stregen.
- Jeg skal ikke lægge skjul på, at vi selvfølgelig gerne ville have haft flere point de sidste seks kampe, og der er flere årsager til, at det ikke er lykkedes. Vi har spillet os selv i så god en position tidligere på sæsonen, og det gør, at det kan afgøres på den her måde nu, siger Jørgensen.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.