Der er lagt op til storkamp i 1. division i denne runde, når AaB spiller på hjemmebane i Aalborg mod Horsens.
Den nye sæson i 1. division er gået i gang, og allerede her i anden runde er der en meget spændende kamp på programmet, når de to nedrykkere fra Superligaen står overfor hinanden.
Det er AaB og Horsens, der mødes, og de to hold har fået en meget forskellig start på sæsonen, så der er lagt op til en meget spændende duel.
Hvem | AaB - Horsens |
Hvad | 1. division |
Hvornår | 29. juli, kl. 14:00 |
Hvor | Aalborg Portland Park |
Stream | TV3 Sport |
Odds | AaB 1.66, uafgjort 4.00, Horsens 4.75 |
Både hos AaB og hos Horsens vil de være skuffede over, at denne sæson byder på 1. division, og i begge klubber er ambitionen selvfølgelig, at de skal tilbage i den bedste danske række igen.
Nu står de to hold overfor hinanden allerede i anden runde i den næstbedste række, hvor AaB spiller på hjemmebane, men det er især gæsterne fra Horsens, der er under pres for at få nogle point på kontoen.
Horsens fik nemlig en dårlig start på sæsonen i 1. division, da de i første runde var på besøg hos Kolding, der er rykket op i den næstbedste række til denne sæson. Godt nok kom Horsens foran med 1-0, men de måtte alligevel tage hjem uden point, da Kolding kom tilbage, og vandt kampen med 2-1.
Omvendt så fik AaB en ganske fin start på deres sæson. De var også på besøg hos en oprykker, da de tog til København for at spille mod B93, og her fik de tre sikre point med hjem til Nordjylland, da det lykkedes dem at vinde kampen med 3-0.
AaB har haft et godt tag på Horsens på det seneste, da de har vundet de seneste to indbyrdes kampe mod dem, begge med 4-0. Inden da havde de to hold spillet tre kampe uafgjort, så det har ikke været så godt for Horsens i hvert fald.
Da AaB spillede mod B93, holdt hjemmeholdet stand i en times tid, inden nordjyderne fik scoret deres første mål, og efterfølgende kom der to scoringer mere, så de endte med at vinde opgøret med 3-0.
En af AaB’s rutinerede profiler, Jakob Ahlmann, var godt tilfreds med opgøret, selvom det tog noget tid for AaB at få hul på bylden. Han var dog aldrig nervøs for, at de ikke skulle tage hjem med alle tre point.
- Jeg synes, at det blev lidt, som vi forventede. Jeg synes, at vi var i kontrol langt hen ad vejen, men B.93 stak også til os en gang imellem, hvor de satte nogle gode ting sammen. Vi vidste godt, at det ikke blev nemt. Vi holdt tålmodigheden.
- Vi havde snakket om, at vi ikke skulle forvente at køre dem over fra start af, men på kvaliteten skulle vi nok få dem låst op i løbet af kampen, og det lykkedes vi med i anden halvleg. Jeg synes, at vi kan være tilfredse, uden at vi er helt oppe at køre. Vi har stadig nogle ting, som vi skal have kigget på, så vi bliver endnu bedre, siger Ahlmann.
Den 32-årige Ahlmann er en ægte klubmand i AaB, hvor han har spillet hele sin professionelle karriere, og det er blevet til mere end 300 kampe.