Fredericia og Vendsyssel spiller om, hvem der skal være førsteudfordrer til oprykningen, når de mødes i årets sidste runde i 1. division.
Der er kun en enkelt runde tilbage i 1. division i 2023, og den skal spilles i den kommende weekend, hvor der er nogle ret interessante kampe på programmet, inden 1. division går på vinterferie.
Fredericia og Vendsyssel spiller om at overvintre som nummer tre i 1. division, når de to hold tørner sammen i den sidste runde i 2023.
Fredericia har i noget tid ligget nummer tre i 1. division, og i den seneste runde var det forventet, at du tog tre point, men de tabte 4-0 hjemme til B93, og de har nu kun vundet en enkelt af deres seneste seks kampe i ligaen.
Det er blevet til otte sejre, fem uafgjorte og fire nederlag for Fredericia i de første 17 runder i sæsonen, og med det seneste nederlag rækker de 29 point kun til en placering som nummer fire lige nu.
De er nemlig blevet overhalet af Vendsyssel, som de skal spille mod på hjemmebane i denne runde, da de er kommet lidt fra baghjul på det seneste, og har fået skrabet 30 point sammen i alt efter deres første 17 kampe i ligaen.
Senest hentede Vendsyssel alle tre point, da de slog HB Køge med 2-0 på hjemmebane, og de er nu ubesejrede i deres seneste seks kampe, hvor de har vundet de fem. De har otte point op til AaB, der ligger på den andenplads, der giver oprykning til Superligaen, og det forspring vil de selvfølgelig gerne gøre mindre.
Sidste gang Fredericia og Vendsyssel spillede mod hinanden, tog Fredericia alle tre point efter en sejr på 2-0 i Vendsyssel, og hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes opgør mellem de to hold, så har Fredericia vundet de tre, mens Vendsyssel har vundet en, og en enkelt er endt uafgjort.
Inden den seneste runde havde Fredericia kun tabt tre kampe i sæsonen, og de skulle spille på hjemmebane mod oprykkerne fra B93, der kun havde vundet fire af deres 16 kampe.
Derfor havde mange set Fredericia som de store favoritter i opgøret, men det endte altså ikke, som de fleste havde regnet med, da hjemmeholdet måtte se sig slået meget overraskende med hele 4-0.
Fredericias træner, Michael Hansen, fortalte da også efter kampen, at det hele nærmest gik galt for hans hold, og så følte han det også som lidt af en ydmygelse.
- Vi taber til et bedre hold i dag. De er bedre end os på stort set alle parametre. Derfor vinder de også med 4-0, hvilket måske lidt er en ydmygelse. Og det generer os også. Stort set det hele gik galt. Vores tekniske niveau var for lavt og når vi mister så mange bolde som vi gør, så hænger vi heller ikke ordentligt sammen.
- Heldigvis er det meget lang tid siden at vi har stået med den her følelse, men det er en tom følelse at stå med – og en følelse som man godt kan have lidt svært ved at sætte ord på, lyder det fra Hansen.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.