Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Der er vigtige point på spil, når Empoli og Sampdoria tørner sammen.
  1. Fodbold

1. division: Fredericia spiller mod AaB

AaB kan sikre oprykningen til Superligaen allerede nu, hvis de vinder på udebane mod Fredericia i denne runde af 1. division.

Der er en ny runde på vej i 1. division, hvor der er nogle interessante kampe på programmet, og allerede i den kommende runde kan oprykningen definitivt blive afgjort i den næstbedste række.

Rundens første kamp spilles allerede torsdag aften i Fredericia, hvor AaB kommer på besøg, og de skal forsøge at sikre oprykningen til Superligaen allerede i denne runde.

AaB kan rykke op allerede nu

I sidste runde spillede Fredericia på udebane mod Hobro, og her tog gæsterne de tre point med hjem efter en sejr på 2-1, og det var deres første sejr i tre ligakampe i oprykningsspillet i den næstbedste danske række.

Efter 26 kampe har Fredericia hentet 41 point, og det placerer dem som nummer tre i tabellen, hvor de dog ikke for alvor truer de hold der ligger over dem, da de er hele 15 point efter både Sønderjyske og AaB, der ligger på de to oprykningspladser.

Netop AaB er det hold, der kommer på besøg hos Fredericia i denne runde, og gæsterne kan sikre sig oprykningen til Superligaen, hvis de kommer til Fredericia, og tager alle tre point med. Så vil de ikke længere kunne indhentes, selvom der stadig er fem runder tilbage af sæsonen.

AaB spillede på hjemmebane mod Kolding i sidste runde, og det blev en underholdende kamp, der sluttede 3-3, og begge hold fik et enkelt point, For AaB’s vedkommende var det deres fjerde kamp i oprykningsspillet, og de har kun hentet en enkelt sejr indtil videre, så der er også plads til forbedringer hos dem.

Sidste gang Fredericia og AaB mødte hinanden, blev det til en sejr på 3-2 til AaB på udebane, og hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes opgør mellem de to hold, så er det blevet til to sejre til hver, mens en enkelt kamp er endt uafgjort.

Brøndby-træner til AaB?

I sidste uge sagde AaB farvel til deres svenske cheftræner, Oscar Hiljemark, der rejste hjem til Sverige for at blive træner for Elfsborg, og derfor skal AaB have ny træner til den kommende sæson, hvor de igen spiller i Superligaen.

AaB er blevet sat i forbindelse med Menno van Dam, der er U19-træner i Brøndby, og i sidste sæson var han træner for det U17-hold, der vandt DM. Han kender også AaB’s sportsdirektør, Ole Jan Kappmeier, da de har en fælles fortid i Heerenveen.

Brøndbys cheftræner, Jesper Sørensen, har selvfølgelig et godt kendskab til van Dam, og han har også kun rosende ord at sige om manden, der er ungdomstræner i klubben.

- Menno van Dam er en dygtig og ambitiøs træner. Han er god til at stille krav til spillerne, og så er han dygtig til mandskabsbehandling, siger Sørensen, der mener, at hollænderen er klar til at blive træner for et seniorhold.

- Det er han bestemt, men til sidst er der nogle andre der skal vurdere den slags, lyder det til slut fra Sørensen.

Den 40-årige van Dam har været i Brøndby i to år, efter han kom fra Heerenveens U21-hold, og han har aldrig været træner for et seniorhold.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder