Den første kamp i midtugens runde i 1. division er et opgør mellem Fredericia og Horsens, hvor der er vigtige point på spil.
Der er fuld runde i 1. division her i midtugen, og det betyder altså, at der er nogle rigtig spændende opgør på programmet i den næstbedste danske række.
Et af de opgør spilles på Monjasa Park, hvor hjemmeholdet Fredericia tager imod Horsens, og der er lagt op til en duel, hvor begge hold er på jagt efter vigtige point til tabellen.
Hvem | Fredericia - Horsens |
Hvad | 1. division |
Hvornår | 22. august, kl. 19:00 |
Hvor | Monjasa Park |
Stream | Vises ikke |
Odds | Fredericia 2.62, uafgjort 3.50, Horsens 2.55 |
Det har ikke været den start på livet i 1. division, som Horsens håbede på, efter de måtte tage turen ned fra Superligaen sammen med AaB efter den seneste sæson, så de er selvfølgelig på jagt efter oprejsning.
Efter nedrykningen til den næstbedste række var det egentlig meningen, at Jens Berthel Askou skulle med ned og forsøge at rykke op igen, men træneren blev hentet af den svenske klub, IFK Göteborg, så Horsens skulle lige pludselig også på jagt efter en ny mand på sidelinjen.
Her faldt valget på svenske Joakim Persson, og det var derfor ham, der skulle forsøge at få klubben tilbage i den bedste danske række, men han har nok heller ikke lige fået den start på den mission, som han håbede på.
Der er godt nok kun spillet fem runder indtil videre, men de kampe har dog ikke givet det udbytte, som man havde regnet med i Horsens, hvor der især har været et meget grimt nederlag på hele 5-0 til Sønderjyske, der må have gjort meget ondt på selvforståelsen hos nedrykkerne.
Horsens er selvfølgelig stadig en af de klubber, man skal regne med, når man snakker om, hvem der skal rykke op i Superligaen, men de har dog brug for, at deres præstationer bliver noget mere stabile, end de har været indtil nu, hvis de skal spille med om det.
I denne runde skal Horsens så på besøg hos Fredericia, og her har hjemmeholdet også fået en lidt svingende start på sæsonen resultatmæssigt, men de vil nok være mere tilfredse med deres udbytte, end Horsens er, da der ikke er de store forventninger til, at de skal rykke op.
Hvis Horsens går tilbage, og kigger på deres seneste møde med Fredericia, som også var på Monjasa Park, så kan de helt sikkert godt bruge den kamp til noget i forberedelserne til den kommende kamp.
Godt nok er det tilbage i maj 2022, de sidste gang mødtes, men her tog Horsens altså en sikker sejr på hele 4-0 med sig hjem, og to af målscorerne, Moses Opondo og Anders K. Jacobsen, spiller stadig for klubben i dag.
Kigger man på de seneste fem indbyrdes opgør mellem de to klubber, så kan man finde tre sejre til Horsens, mens det er blevet til en enkelt sejr til Fredericia, og en enkelt kamp er også sluttet uafgjort.
Horsens er i hvert fald på jagt efter endnu en sejr mod Fredericia, så de ikke falder alt for langt tilbage i forhold til de hold, der lige nu ligger i toppen af 1. division, hvor de gerne selv vil være med for alvor.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies