Rundens sidste kamp i 1. division er et opgør mellem FC Fredericia og Vendsyssel, der møder hinanden i mesterskabsspillet tirsdag aften.
Denne runde er blevet skubbet lidt grundet påsken, og derfor er det først tirsdag aften, den bliver afsluttet, når FC Fredericia og Vendsyssel byder hinanden op til dans om tre point.
Det er en kamp fra mesterskabsspillet, der runder runden af, og her skal der tre point på kontoen, hvis man vil bevare en minimal chance for at true de to hold i toppen af tabellen.
Mesterskabsspillet er blevet sparket i gang i denne runde i 1. division, og der er ti runder, der skal spilles, hvor der dog ikke for alvor ser ud til at være ret stor spænding om de to oprykningspladser.
AaB og Sønderjyske er stukket af i toppen, og for forfølgerne gælder det nu bare om, at de skal bevare den minimale chance, der er for at komme tættere på de to tophold i toppen af rækken, og to af de hold står overfor hinanden tirsdag aften.
Fredericia sluttede grundspillet af med 2-2 hjemme mod HB Køge, og det blev ikke til sejr i deres tre sidste kampe. De har i alt skrabet 35 point sammen efter de 22 kampe, der er spillet indtil nu, og i denne runde skal de spille på hjemmebane mod Vendsyssel.
Gæsterne spillede 1-1 hjemme mod Hobro i deres seneste kamp, og de har nu kun tabt en enkelt af deres 11 seneste kampe i 1. division. De ligger lige over Fredericia i tabellen med 36 point, og de to hold spiller om tredjepladsen i 1. division.
Sidste gang Fredericia og Vendsyssel stod overfor hinanden, var i december, og her fik begge hold et point, da kampen sluttede 0-0. Hvis man kigger på de seneste fem kampe, de to hold har spillet mod hinanden, er det ligeledes blevet til tre sejre til Fredericia, mens Vendsyssel også har vundet en enkelt.
Ronnie Schwartz har haft en fin karriere, og i løbet af den har han været forbi klubber som AaB, FC Midtjylland, Randers, Brøndby, Esbjerg og Charlton.
Senest har han spillet for Hobro, men her blev hans kontrakt ikke forlænget i sommer, så den 34-årige angriber har ikke haft nogen klub siden da, men nu er han dog igen tilbage i dansk fodbold.
Han trænede i et stykke tid med hos Fredericia, hvor han fik muligheden for at vise, at han stadig kan være med, og det gjorde han på så fornem vis, at han fik spillet sig til en kontrakt med klubben, der gælder for resten af denne sæson.
Schwartz har scoret 125 mål gennem sin karriere, og hos Fredericia tror klubbens direktør Stig Pedersen på, at han med sin erfaring kan hjælpe dem i resten af denne sæson, hvor han skal bidrage både på og udenfor banen.
- Vi håber og tror på, at Ronnie med sin rutine og erfaring kan hjælpe resten af truppen og bidrage i den resterende del af sæsonen, både på og udenfor banen, lyder det fra direktøren.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.