Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
fodbold
  1. Fodbold

1. division: HB Køge mod OB

HB Køge kommer på en besværlig opgave, når de fredag aften spiller på hjemmebane mod nedrykkerne fra OB i 1. division.

Der er kommet godt gang i landets næstbedste række, der blev sparket i gang sidste weekend, og nu skal i gang med anden runde, hvor der er nogle spændende kampe på programmet.

En af de kampe spilles i Køge fredag aften, hvor der er vigtige point på spil mellem holdene, når HB Køge tager imod OB i en vanskelig kamp for hjemmeholdet.

HB Køge kan få problemer

I sidste sæson var HB Køge blandet ind i nedrykningskampen i 1. division, men det lykkedes dem dog at gå fri, så de kunne få endnu en sæson i den næstbedste række.

I den første runde spillede de i sidste weekend på udebane mod Hvidovre, og her så det længe ud til, at det skulle have et enkelt point med sig hjem, men otte minutter før tid fik Hvidovre scoret på straffespark, så HB Køge tabte kampen med 1-0, og måtte i stedet tage hjem uden point.

I denne runde spiller de så på hjemmebane mod OB, der kommer fra en meget skuffende sidste sæson, hvor de rykkede ned fra Superligaen, og fynboerne skal derfor vænne sig til fodbold på anden klasse i denne sæson, hvor målet selvfølgelig er at rykke op igen med det samme.

OB lagde ud med en kamp i Esbjerg i første runde, og selvom det ikke var prangende spillemæssigt, så fik de tre point på kontoen med en sejr på 2-1, der blev sikret i nærmest kampens sidste minut på en scoring af Luca Kjerrumgaard, og på den måde var det en fin start på sæsonen.

HB Køge og OB spillede senest mod hinanden i en træningskamp i januar 2021, hvor OB vandt med 1-0, og hvis man kigger på de fire indbyrdes kampe, de har haft mod hinanden, er det blevet til tre sejre til OB, mens en enkelt kamp også er endt uafgjort.

OB skal arbejde med selvforståelsen

Det er første gang i 25 år, OB ikke er med i Superligaen, så det er noget, de skal vænne sig til i den fynske klub, at de ikke er med i det fineste selskab længere.

Fynboerne fik en god start på livet i 1. division, da de kunne tage alle tre point med hjem fra Esbjerg med en sejr på 2-1 på en svær udebane.

Spillet på banen var dog ikke nogen stor oplevelse, selvom OB vandt kampen, og holdets træner, Søren Krogh, mener også, at OB skal vænne sig til, at 1. division er en lidt anden virkelighed.

- Det er den virkelighed, vi har lige nu. Vores selvforståelse skal vi arbejde med. Det er en fed kamp, det er et stort stadion med en masse mennesker. 1. division er god. Det er fuldtids-setup, ligesom os selv. Så det, jeg er mest glad for i den her kamp, er, at vi har lært, hvad vi ser ind i.

- Så der er meget læring i det her. Og vi skal spille i en meget, meget stærk, fysisk stærk, duelstærk og standardstærk liga igen. Men vi skal blive bedre, end den måde vi spillede på bolden, lyder det fra træneren.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder