Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
fodbold
  1. Fodbold

1. Division: Horsens spiller mod Esbjerg

Der er en spændende kamp på programmet i denne runde i 1. division, hvor Horsens og Esbjerg tørner sammen i den næstbedste danske række.

Der er en ny runde på vej i den danske 1. division, og her er der nogle spændende kampe på programmet, hvor der er vigtige point på spil for de forskellige hold.

Horsens skal forsøge at holde lidt liv i deres håb om oprykning til Superligaen, når de i denne runde skal spille på hjemmebane mod Esbjerg.

Horsens har brug for vigtige point

I sidste runde spillede Horsens på udebane mod deres oprykningskonkurrenter fra Fredericia, og her måtte gæsterne tage hjem med en ordentlig lussing, da de tabte kampen med hele 5-1, og det var deres andet nederlag i tre kampe i oprykningsspillet.

Efter de første 25 kampe har Horsens hentet 43 point, og de ligger nummer tre i tabellen. Det seneste nederlag til Fredericia var lidt af et slag for deres drømme om oprykning til Superligaen, da de er deres direkte konkurrenter, og er placeret som nummer to. Så Horsens har i hvert fald brug for en sejr.

I denne runde spiller Horsens på hjemmebane mod Esbjerg, og gæsterne kommer også med noget af en snitter fra deres seneste kamp, hvor de spillede hjemme mod OB, og tabte med hele 6-0, og de er nu også på to nederlag og en enkelt sejr i oprykningsspillet.

Esbjerg er dog ikke for alvor i spil til oprykning, da de ligger på sidstepladsen i tabellen i oprykningsspillet med 37 point efter 25 kampe, og det er meget svært at se, at de skulle kunne nå det i de sidste syv runder, der er tilbage at spille.

Sidste gang Horsens og Esbjerg mødte hinanden, var midt i marts, hvor Horsens vandt med 2-1 på hjemmebane, og hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes kampe mellem de to hold, er det blevet til tre sejre til Horsens, og to kampe er endt uafgjort.

Esbjerg-profil beklager overfor fansene

Der var lagt op til lidt af en fodboldfest i Esbjerg i sidste runde, hvor de spillede på hjemmebane mod tabellens tophold fra OB, men det endte som en mørk aften for Esbjerg.

Hjemmeholdet måtte nemlig se sig besejret med hele 6-0 af OB, og det var en kamp, hvor de slet ikke kunne følge med, og blev spillet ud af brættet foran deres egne fans af gæsterne fra Fyn.

Den rutinerede Esbjerg-spiller Lasse Vigen kommer da også med noget af en beklagelse overfor klubbens fans, og han var meget imponeret over, at de blev ved med at bakke op, selvom det ikke så godt ud på banen.

- Vi må lægge os fladt ned og sige, at det kan vi ikke være bekendt over for os selv og de fans, der står herude efter kampen og giver os den opbakning, efter en dag hvor vi levererede så meget under lavmålet.

- De skal have stor tak og selvfølgelig en stor beklagelse på vores vegne, at vi ikke kan give dem en bedre oplevelse sådan en fredag aften, lød det fra Lasse Vigen efter den seneste kamp mod OB.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder