Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
fodbold
  1. Fodbold

1. division: Horsens spiller mod Kolding

Horsens kæmper for en plads i top seks i første division, når de møder Kolding i den første runde i 2024.

Første division skal sparkes i gang igen, og der er lagt op til nogle spændende kampe i den kommende 19. runde, hvor der er vigtige point på spil for alle holdene.

Der er fire runder tilbage i grundspillet af første division, inden tabellen skal deles i to, så der er vigtige point på spil for både Horsens og Kolding i jagten på mesterskabsspillet.

Kamp om top seks i Horsens

Forud for denne sæson rykkede Horsens ned i første division, og det har indtil videre været en meget skuffende sæson for dem i den næstbedste række, hvor de sluttede efteråret af med et nederlag på 1-0 mod Hobro på hjemmebane.

Efter 18 runder er Horsens ikke engang med i top seks, som kræves for at komme med i mesterskabsspillet efter grundspillet, da de ligger nummer syv med 24 point, og de har hele 17 point op til en af de to oprykningspladser til Superligaen.

Horsens skal selvfølgelig forsøge at snige sig med i top seks, og årets første kamp i første division bliver vigtig for den mission, da de spiller på hjemmebane mod Kolding, der ligger på sjettepladsen, hvor de har 25 point, som er et enkelt mere end Horsens udenfor top seks.

Kolding rykkede op i første division forud for denne sæson, og de fik en fremragende start på sæsonen, og slog hurtigt et hul til nedrykningsstregen. De sluttede dog skidt af i efteråret, hvor det blev til fem nederlag i de sidste seks kampe, men alligevel har de altså holdt fast i deres sjetteplads i tabellen.

Horsens og Kolding mødte også hinanden i den første runde af denne sæson i første division, og her blev det til tre point til Kolding, da de vandt med 2-1 på hjemmebane. Inden den kamp havde de to hold mødt hinanden tre gange nogensinde, og de var alle tre endt uafgjort.

Horsens vil ansætte dansk sportschef

I slutningen af januar sagde Horsens farvel til Niels Erik Søndergård, der var sportschef i klubben, og indtil videre har det været klubbens administrerende direktør, Kristian Nielsen, der har overtaget opgaven midlertidigt.

Horsens har for nyligt fået ny amerikansk ejerkreds, Carlisle Capital, og det er altså dem, der nu er i gang med processen for at få ansat en ny sportschef i klubben.

Adam Binnie er en del af den nye ejerkreds, og han fortæller i et interview med bold.dk, at det er vigtigt for dem, at det bliver en dansker, der bliver den nye sportschef i Horsens.

- Vi vil kun have en dansk person, for når alt kommer til alt, er vi en dansk klub med en dansk direktør og danske fans. Derfor tror vi, det er vigtigt at have en dansk sportschef, som ved, hvad der er op og ned, og som ved, hvad det kræver at være succesfuld i dansk fodbold, siger Binnie, der ikke ved, hvornår en ny sportschef er på plads.

- Jeg kan sige, at vi arbejder hårdt på at finde den rette. Vi er indforstået med, at behovet for en sportschef er stort, men det er for tidligt at sige præcist hvornår, vi er i mål, slutter han.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder