Det er to slagne hold, der møder hinanden i denne runde, når Horsens spiller på hjemmebane mod B93 i 1. division.
Der er en ny runde på vej i 1. division denne weekend, hvor der er nogle interessante kampe på programmet, og der er vigtige point på spil for de forskellige hold.
Det er to hold, der skal forsøge at rejse sig fra et nederlag i sidste runde, når Horsens i denne runde spiller på hjemmebane mod B93, hvor de jagter en sejr.
I sidste runde spillede Horsens på udebane mod Hillerød, og her måtte gæsterne tage skuffede hjem uden point, da det blev til et nederlag på 2-0, og det var samtidig også afslutningen på en stime, hvor de havde vundet tre ligakampe i træk.
Horsens har i de første 14 runder i denne sæson vundet syv kampe, mens det også er blevet til tre uafgjorte og fire nederlag. De 24 point betyder dog stadig, at de er med i kampen om en oprykningsplads i toppen af tabellen.
I denne runde skal de forsøge at komme tilbage på sporet, når de på hjemmebane spiller mod B93, der heller ikke havde nogen god kamp senest. Her spillede de på hjemmebane mod Roskilde, og de måtte også gå fra banen uden point, da gæsterne tog alle tre med en sejr på 1-0.
B93 har nu kun vundet en af deres seneste fire kampe i 1. division, og de har i alt skrabet 17 point sammen efter deres første 14 kampe. Det betyder, at de lige nu har syv point ned til nedrykningsstregen, og det er den, de skal have deres fokus på nu.
Sidste gang Horsens og B93 mødte hinanden, var i september, og her blev det til en sejr til B93 på hjemmebane. Hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes kampe mellem de to hold, er det blevet til to sejre til B93, en enkelt sejr til Horsens, og to uafgjorte kampe.
Roskilde ligger på sidstepladsen i 1. division, men i sidste runde tog de alligevel til Østerbro, hvor de på udebane vandt med 1-0 over B93.
Det nederlag skabte stor skuffelse hos B93’s træner, Kim Engstrøm, der på ingen måde mente, at hans hold havde gjort det godt nok i den kamp. Han var meget utilfreds med deres præstation.
- En dårlig præstation fra vores side. Det var tydeligt, at Roskilde ville det mere end os. De lignede nogle, der ville blive i 1. division. Det gjorde vi ikke. Vi spillede bare ligegyldigt, sagde Engstrøm til bold.dk efter kampen.
For første gang i sæsonen stod B93 med muligheden for at vinde to kampe i træk i 1. division, men den chance blev altså forspildt, men det var ikke fordi, at træneren ikke havde advaret sine spillere om Roskilde.
- Jeg har advaret dem hele ugen om Roskilde. Vi har ikke vundet to kampe i streg, og det havde vi muligheden for nu. Vi blev også advaret sidst, vi var i Roskilde, hvor vi trods en sejr ikke gjorde det godt nok, lød det til slut fra Engstrøm.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.