Horsens har fået slået et pænt hul ned til nedrykningsstregen i tabellen, og i denne runde spiller de på hjemmebane mod Helsingør.
Der venter en ny runde i 1. division her i den kommende weekend, og der er nogle ret spændende kampe på programmet, hvor de forskellige hold skal ud og jagte tre point.
I nedrykningsspillet skal Horsens i denne runde spille på hjemmebane mod Helsingør, og her er det gæsterne, der har mest på spil i deres jagt på vigtige point til tabellen.
I sidste runde spillede Horsens på udebane mod Næstved, og her tog gæsterne alle tre point med hjem til Jylland, da det blev til en sejr på 2-0, og det deres anden sejr i træk i nedrykningsspillet i 1. division.
Det har været nogle ret vigtige sejre, de har sat ind på kontoen den seneste tid, og det betyder, at de nu efter 25 runder har 11 point ned til Næstved, der ligger under nedrykningsstregen, så de er ikke længere i så stor nedrykningsfare.
I denne runde skal Horsens spille hjemme mod Helsingør, og gæsterne kommer til den kamp med et enkelt point fra sidste runde, hvor de spillede på hjemmebane mod Hillerød, og den kamp sluttede 2-2. Helsingør har derfor hentet to point i nedrykningsspillets tre kampe indtil videre.
I alt har Helsingør hentet 14 point i 24 kampe i denne sæson, og det begynder at se rigtig svært ud for dem nu, hvor de ligger på sidstepladsen i tabellen, og de har ti point op til HB Køge, der ligger lige over stregen.
Sidste gang Horsens spillede mod Helsingør, blev det til en sejr på 2-1 til Horsens på udebane, og hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes kampe mellem de to hold, så har Horsens vundet tre af dem, mens det er blevet til en enkelt sejr til Helsingør, og én kamp er også sluttet uafgjort.
I sidste sæson rykkede Horsens ud af Superligaen, og denne sæson i 1. division har været en stor skuffelse for dem, da de ikke engang kunne komme med i mesterskabsspillet, så de spiller i den næstbedste række igen i den kommende sæson.
Horsens er dog allerede i gang med at opruste deres hold til den kommende sæson, og de har skrevet kontrakt med den østrigske angriber, Marvin Egho, der kommer til klubben til sommer, når hans kontrakt med Randers udløber.
Egho bliver dog langt fra den eneste nye spiller i Horsens til sommer, hvis man skal tro klubbens amerikanske ejer, Bill Binnie, der fortæller, at de allerede i den kommende sæson skal have et Superliga-hold, selvom de spiller i 1. division.
- Vi er klar til at investere massivt i klubben i de kommende år, og tilgangen af Marvin Egho er startskuddet til et spændende transfervindue. Vi har store ambitioner på klubbens vegne, og vi skal have et superligahold, der spiller i NordicBet Ligaen i næste sæson.
- Det kræver dygtige spillere og etablerede superligaprofiler, og det er spillere på det niveau, der skal forstærke os. Vi glæder os til at præsentere flere spændende spillere for vores fans og samarbejdspartnere, lyder det fra ejeren.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.