Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Mallorca spiller mod Celta Vigo i rundens første kamp.
  1. Fodbold

1. division: Kolding spiller mod AaB

Der er lagt op til en spændende kamp i Kolding lørdag eftermiddag, hvor 1. divisions tophold, AaB, lægger vejen forbi.

Vi skal have afviklet 14. runde i 1. division i den kommende weekend, og der er nogle ganske interessante kampe på programmet, hvor der er meget vigtige point på spil for nogle af holdene.

Den mest interessante kamp spilles nok i Kolding, hvor oprykkerne, der har haft en fin sæson indtil videre, spiller på hjemmebane mod AaB, der er tophold i tabellen.

Spændende kamp i vente i Kolding

Efter to sejre i træk skulle Kolding i sidste runde på besøg hos Sønderjyske i Haderslev, og her endte det med, at de løb ind i en lille snitter, da de måtte tage hjem uden point og med et nederlag på hele 4-0.

Oprykkerne fra Kolding har ellers haft en ganske fin sæson indtil videre, hvor de efter de første 13 kampe har hentet 22 point, og de er placeret som nummer fire i 1. division, hvor der dog er otte point op til oprykningspladserne.

I denne runde er det topholdet fra AaB, der kommer på besøg. De ligger på førstepladsen med 33 point, så der er 11 point, der skiller de to hold i tabellen. AaB ligner en sikker oprykker til den kommende sæson, da de har hele ni point ned til Fredericia, der ligger nummer tre.

I den seneste runde spillede AaB på hjemmebane mod den anden oprykker, B93, og det holdt lidt hårdt for dem, men hjemmeholdet vandt kampen med 2-1. De har nu vundet deres seneste fire kampe i træk i 1. division, og efter 13 runder har de endnu ikke tabt en kamp i denne sæson.

Kolding og AaB har kun mødt hinanden en enkelt gang tidligere, og det var i 8. runde i denne sæson, hvor AaB var på hjemmebane. Her hentede AaB en sikker sejr på 3-1, hvor Kolding fik pyntet lidt på resultatet i slutningen af opgøret.

AaB har fået ny mand i trænerstaben

Peter Løvenkrands spillede bl.a. for klubber som Rangers, Schalke 04, Newcastle og Birmingham i sin professionelle karriere, ligesom han også spillede 22 kampe for det danske landshold.

I 2021 tog han for alvor hul på sin trænerkarriere, hvor han blev cheftræner for Fremad Amager, men han havde dog kun jobbet til 2022, men nu har han fået et nyt trænerjob.

Det er nemlig AaB, der har hentet ham, og de har gjort ham til cheftræner for klubbens U19-hold, ligesom han også bliver en af assistenterne på førsteholdet, så han også skal være med til træningerne der. Løvenkrands er selv rigtig glad for sit nye job.

- Jeg er enormt glad for, at AaB har peget på mig til en spændende rolle, hvor jeg primært får ansvaret som cheftræner for U/19 Ligaholdet, men også bliver en fast del af staben omkring førsteholdstruppen.

- For mig er AaB en af de største klubber i Danmark, og jeg er stolt af at blive en del af et projekt og den retning, som klubben i seneste måneder har sat med deres sportslige strategi, lyder det fra Løvenkrands.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder