Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
fodbold
  1. Fodbold

1. division: Sådan gik 7. runde

Der er blevet afviklet endnu en runde i 1. division i weekenden, og den kommer vi til at kigge nærmere på her.

Den 7. runde i 1. division blev afviklet i weekenden, og vi kigger her nærmere på nogle af de højdepunkter, der har været i løbet af kampene i runden.

OB vinder og vinder

Efter OB rykkede ned i 1. division, har fynboerne været helt suveræne i den næstbedste danske række, og de leverede endnu en fremragende præstation i weekenden.

OB havde seks sejre i de seks første kampe i 1. division, inden de i denne runde skulle til Nordjylland og spille på udebane mod Hobro, der ellers også havde ramt en god periode med fire ligakampe i træk uden nederlag.

Hobro var også ret godt med i starten af kampen, men OB kom dog foran med 1-0 inden pausen, og i anden halvleg satte fynboerne også trumf på med et par scoringer mere, så de endte med at tage hjem med en sikker sejr på 3-0.

Det betyder altså, at OB har hentet syv sejre i syv kampe, og ligger på en suveræn førsteplads med 21 point, og fynboernes målscore er på imponerende 18-2.

Fredericia tabte til Hvidovre

Det gik ellers ret godt for Fredericia, inden de i sidste runde var på besøg hos OB, hvor de måtte tage hjem med et nederlag på 3-0, og de skulle forsøge at komme tilbage på sporet i denne runde.

Her skulle de spille på hjemmebane mod Hvidovre, der er rykket ned i 1. division til denne sæson, så der var lagt op til en ganske interessant kamp mellem de to hold.

Kort før pausen var det gæsterne fra Hvidovre, der kom foran, og den stilling fik lov til at stå til pausen, og også resten af kampen, så de tog alle tre point med hjem til Sjælland.

Sejren til Hvidovre betyder, at både de og Fredericia nu har 12 point efter de første syv runder, hvilket er ni point mindre end OB, der ligger på førstepladsen i tabellen.

HB Køge er stadig uden point

Efter de første seks runder i sæsonen havde HB Køge endnu ikke vundet en eneste kamp, men det skulle de forsøge at lave om på i denne runde.

Her skulle de på besøg hos Esbjerg, men hjemmeholdet var dog ikke indstillet på, at gæsterne skulle have point med hjem, og hjemmeholdet bragte sig foran med 1-0 lige inden pausen.

I anden halvleg blev det meget værre for HB Køge. Esbjerg kom foran med hele 4-0, inden de lige fik et trøstmål, men de måtte altså tage hjem med et nederlag på 4-1.

Nederlaget betyder, at HB Køge stadig ligger på sidstepladsen uden point efter syv nederlag, og der er otte point op til B93, der lige nu ligger over nedrykningsstregen.

Horsens og Vendsyssel delte

OB ser ud til at cruise tilbage mod Superligaen, og der er lidt mere kamp om, hvem der skal med dem op i den bedste række i næste sæson.

Horsens og Vendsyssel er to af de hold, der gerne vil byde sig til i forhold til oprykning, og de stod overfor hinanden i weekendens runde.

Midt i første halvleg kom Vendsyssel foran med 1-0, og den stilling fik lov til at holde til pausen. Da der manglede et kvarters tid, fik Horsens udlignet til 1-1, og det endte med at blive kampens resultat.

Det ene point til hvert hold betyder, at Horsens nu er nummer to i tabellen med 13 point, mens Vendsyssel ligger nummer syv med deres ti point efter syv runder.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder