Der er blevet spillet endnu en runde i 1. division, og vi kigger her lidt på, hvordan det er gået i den.
Det var 9. runde, der blev afviklet i weekenden, og vi dykker lidt ned i de højdepunkter, der har været i løbet af kampene i denne runde.
Nedrykkerne fra OB havde haft gang i en fremragende stime, efter de rykkede ned, da de vandt de første otte runder i den nye sæson i 1. division.
Fynboerne skulle forsøge at holde stimen kørende på udebane mod Horsens i denne runde, men hjemmeholdet havde også set godt ud på det seneste, så der var lagt op til en ret interessant kamp mellem de to hold.
OB kom foran med 1-0, men Horsens fik udlignet til 1-1 inden pausen. I anden halvleg var det Horsens, der kom foran med 2-1, men OB fik dog udlignet til 2-2, der også endte med at blive det endelige resultat i opgøret mellem dem.
Det var OB’s første pointtab i sæsonen, og de ligger stadig på en ret sikker førsteplads med 25 point efter ni kampe. Horsens er også ved at have fat i toppen af tabellen, da de ligger nummer fire med 15 point indtil videre.
Inden denne sæson hentede Vendsyssel nogle ret spændende spillere til klubben, og deres ambition var, at de ville blande sig i kampen om de sjove placeringer i 1. division.
Det har dog været ret meget op og ned for dem indtil videre i sæsonen, og det skulle de forsøge at lave om på, da de i denne runde skulle spille på hjemmebane mod Hillerød.
Det var dog gæsterne fra Hillerød, der kom foran med 1-0 allerede efter otte minutter, og inden pausen var det også blevet til 2-0. I anden halvleg scorede de en gang mere, så det samlet blev til en sejr på 3-0 til Hillerød.
Resultatet betyder, at Vendsyssel nu ligger nummer ti med ti point efter de første ni runder, mens Hillerød er nummer syv med 12 point. Hos Vendsyssel kan de bestemt ikke være tilfredse med deres udbytte.
Inden denne runde var Esbjerg et af de mest formstærke hold i 1. division, da de var oppe på fire sejre i træk i den næstbedste danske række.
Den stime skulle de forsøge at køre videre på i denne runde, hvor de spillede på hjemmebane mod B93, og de startede da også med at komme meget hurtigt foran, og der stod 2-0 til dem ved pausen.
Anden halvleg var der endnu mere gang i, og her blev det hurtigt til 3-0, men her fra dykkede det lidt for Esbjerg. Der stod godt nok også 4-1, men B93 fik pyntet lidt på det, så Esbjerg måtte nøjes med en sejr på 4-3.
De tre point til Esbjerg betyder, at de nu har 18 point, og ligger nummer to i tabellen. Der er dog stadig syv point op til OB på førstepladsen. B93 indtager 9. pladsen med 11 point efter ni runder.
Oprykkerne fra Roskilde har haft en skrækkelig start på sæsonen, hvor det efter de første otte runder kun var blevet til et enkelt point.
De skulle forsøge at skrabe nogle flere point sammen i denne runde, hvor de på hjemmebane skulle møde nedrykkerne fra Hvidovre, der har ambitioner om at spille med i toppen af tabellen.
Allerede efter otte minutter kom Roskilde foran med 1-0, og det resultat fik lov til at holde indtil pausen. Med ti minutter tilbage af kampen kom de også på 2-0, og det endte med at blive kampens resultat.
Sejren betyder, at Roskilde nu har fire point, men der er stadig seks point op til den rigtige side af nedrykningsstregen. Hvidovre har 13 point efter de første ni kampe.