Grundspillet er overstået i 1. division, og nu er det tid til, at ligaen skal deles over i to, så der er et mesterskabsspil og et nedrykningsspil.
Her kommer vi til at kigge nærmere på det nedrykningsspil, der venter, og her vil der være lidt spænding om, hvem der skal ende med at rykke ned.
Nærmest hele sæsonen har Helsingør og Næstved ligget under nedrykningsstregen. Det gør de også nu, hvor de 22 kampe i grundspillet er afviklet, og nedrykningsspillet skal i gang meget snart.
Helsingør har 12 point på sidstepladsen i ligaen, mens Næstved har 14 point. Helsingør har kun vundet to ud af 22 kampe, mens Næstved kun har vundet en enkelt. Dog har Næstved spillet hele 11 kampe uafgjort, og derfor ligger de altså højere.
Som det ser ud lige nu, er det dog kun HB Køge, der kan være med til at skabe en lille smule spænding i nedrykningskampen. De har nemlig 18 point, så der er et hul på fire og seks point ned til de to hold under stregen.
Der er selvfølgelig godt nok ti kampe at spille i det kommende nedrykningspil, hvilket betyder, at man potentielt kan hente 30 point, men Horsens har med deres 25 point på 9. pladsen så de har altså et hul på 11 point ned til nedrykningsstregen, og de skal simpelthen ikke kunne komme i fare i deres situation.
Over Horsens ligger B93 med 28 point, mens Hillerød har 30 point, og de to hold skal simpelthen også allerede nu have nok point til, at de ikke kommer i fare, og så kan de bruge resten af sæsonen på at begynde at kigge fremad mod den kommende sæson. Men de skal selvfølgelig også have fokus på at lave point i nedrykningsspillet.
I den sidste runde af grundspillet havde Hillerød muligheden for at spille sig i top seks, hvis de vandt på hjemmebane mod AaB, men de tabte dog med 2-0, og så måtte de tage til takke med en plads i nedrykningsspillet.
Nederlaget ændrer dog ikke på, at Hillerød har leveret en rigtig fin sæson indtil videre, hvor mange i starten af sæsonen nok havde regnet med, at de ville være blandt favoritterne til at tage turen ned fra den næstbedste danske række.
Spørger man klubbens træner, Christian Lønstrup, så er han da også stolt af det, hans hold har lavet i denne sæson, men samtidig er han også godt klar over, hvor det gik galt for dem i forhold til, at de ikke kom i top seks.
- Det var vores start. I den allerførste kamp bliver min anfører udvist efter syv minutters spil, hvorefter vi taber. Sidste sommer hentede jeg 13 nye spillere, og forrige sommer gjorde vi det samme, og der startede vi også skidt.
- Så det handler om, at det tager tid at bygge relationer, men jeg synes, vi er kommet efter det. Og når jeg står og kigger på det, vi præsterer i dag, så er jeg ret stolt over det, vi går rundt og laver. Vi er et rigtig godt sted. Desværre så har vi problemer i starten af sæsonen, hvor vi ikke får nok point, og det koster nu, så det irriterer mig lidt, siger Lønstrup.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.