Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
da-dk GÅ TIL bet365 Sport
fodbold
  1. Fodbold

1. division: Sådan gik det i 12. runde

Der er blevet afviklet endnu en runde i 1. division, og vi kigger lidt nærmere på, hvad der er sket i løbet af runden.

I 1. division er 12. runde blevet afviklet, og vi giver dig her et overblik over, hvordan det ser ud i den næstbedste danske række i fodbold.

AaB har stadig ikke tabt

Forud for denne sæson rykkede AaB ned fra Superligaen, og de har selvfølgelig ambitioner om at rykke op i den bedste række igen med det samme.

Indtil videre har AaB spillet 12 kampe, og det ser rigtig godt ud for dem i forhold til at rykke op i Superligaen igen. De har nemlig endnu ikke tabt en kamp i 1. division.

I den seneste runde spillede AaB på udebane mod den anden nedrykker fra Horsens, og det så på forhånd ud til at være en lidt svær opgave, men sådan blev det på ingen måde. AaB tog alle tre point med hjem til Aalborg, da det blev til en sikker sejr på 4-1.

Det er blevet til ni sejre i de første 12 kampe for AaB, mens de altså har spillet tre kampe uafgjort, og de er placeret på førstepladsen i 1. division med deres 30 point.

Sønderjyske hænger på

Der var topkamp i 1. division i weekenden, da Fredericia spillede på hjemmebane mod Sønderjyske i det, der var et opgør mellem nummer tre og nummer to.

Fredericia kunne have overhalet Sønderjyske i tabellen med en sejr, og det startede også ret godt for dem, da de kom foran med 1-0, og det var også resultatet ved pausen.

I anden halvleg var det dog Sønderjyske, der var bedst, og de scorede to gange, uden hjemmeholdet fik scoret, og så endte det med, at de tog de tre point med hjem med en sejr på 2-1.

Sejren til Sønderjyske betyder, at de stadig er nummer to i Superligaen, hvor de har tre point op til AaB, og de har nu fire point ned til Fredericia, der ligger nummer tre.

Næstved vandt endelig

Denne sæson har ikke været særlig god for Næstved, der efter de første 11 runder, som var første halvdel af grundspillet, stadig ikke havde vundet en kamp i 1. division.

Det fik de så igen muligheden for i denne runde, hvor de skulle spille på hjemmebane mod Hobro, der indtil nu havde været rigtig stærke på udebane.

Få minutter inde i anden halvleg bragte Næstved sig foran med 1-0, og det blev også kampens eneste mål, så i 12. runde blev det til sæsonens første sejr for Næstved.

I alt har Næstved hentet syv point indtil videre i sæsonen, og de kan nu begynde at skimte nedrykningsstregen, hvor de nu har fire point op til den rigtige side.

Kolding holder fast i toppen

Forud for denne sæson rykkede Kolding op i 1. division sammen med B93, og her må man sige, det er Kolding, der har set bedst ud af de to hold.

De har leveret nogle rigtig gode præstationer og resultater i den første halvdel af grundspillet, og i denne runde skulle de spille på hjemmebane mod HB Køge.

Der stod 0-0 ved pausen, men i anden halvleg kom alle målene. Hjemmeholdet scorede tre gange, mens HB Køge kun lavede et enkelt mål, og derfor kunne Kolding tage alle tre point med en sejr på 3-1.

De tre point betyder, at Kolding har 22 point efter de første 12 runder, og de ligger nummer fire i tabellen, hvor de kun har et enkelt point op til Fredericia på tredjepladsen.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter

Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder