Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
fodbold
  1. Fodbold

1. division: Sådan gik det i 8. runde

Vi giver et overblik over weekendens kampe i 1. division, hvor 8. runde er blevet afviklet nu, og der var nogle spændende resultater.

Endnu en runde er spillet i den danske 1. division, og hvis du er gået glip af nogle af højdepunkterne, så kan du kigge med lige her.

Horsens satte point til igen

Efter den skuffende sidste sæson i Superligaen hvor Horsens måtte tage turen ned i den næstbedste række, så har det ikke ligefrem været nogen god start for dem i 1. division.

Deres store ambition var at vende tilbage i den bedste danske række igen med det samme, men det begynder allerede at se svært ud nu, hvor der er afviklet otte runder i den nye sæson i 1. division.

I denne runde spillede Horsens på hjemmebane mod oprykkerne fra B93, og her måtte de gå skuffede fra banen med kun et enkelt point, da kampen sluttede 0-0, og det kan de ikke være helt tilfredse med.

I alt er det kun blevet til ti point for Horsens i de første otte runder i 1. division, og det betyder også, at de lige nu har et hul op til toppen af tabellen, som de skal kæmpe for at få lukket lidt af, inden det er for sent.

Hobro er tilbage på sejrssporet

De var ret godt tilfredse med deres start på sæsonen hos Hobro, hvor de efter fem runder havde 12 point for fire sejre og et enkelt nederlag, og de var lige pludselig i toppen af 1. division.

Det stoppede dog lidt for dem igen, da de i de seneste to runder har hentet nul point, hvor de først tabte til AaB, og efterfølgende måtte de også se sig besejret af Sønderjyske.

I denne runde skulle Hobro så på besøg hos Helsingør i ligaen, og her lykkedes det for gæsterne at komme tilbage på sporet igen, da de hentede en sejr på 3-1. Muamer Brajanac scorede to af Hobros mål, og han har i alt scoret fem mål i sæsonen.

Med sejren blander Hobro sig igen i toppen af 1. division, hvor de nu er placeret som nummer fire med 15 point efter de første otte kampe.

AaB har endnu ikke tabt

Nedrykkerne fra AaB har været lidt svingende i deres præstationer på banen her i den første del af sæsonen i 1. division, men deres resultater har nu alligevel været udmærket.

Der var lige to runder i træk, hvor de måtte nøjes med at spille uafgjort, men ellers har de vundet resten af kampene, og har endnu ikke tabt en kamp i den næstbedste række.

I denne runde skulle de spille på hjemmebane mod oprykkerne fra Kolding, der har gjort det godt i starten af sæsonen, og dem sendte de hjem med et nederlag på 3-1.

AaB kunne derfor sætte tre point ind på kontoen igen, og med 20 point for otte kampe holder de fast i deres førsteplads, hvor der er tre point ned til Sønderjyske, der ligger nummer to.

Sønderjyske satte point til i toppen

Lige nu ser det altså ud til, at hvis der er nogen, der skal presse AaB i toppen af tabellen, så er det Sønderjyske, og de kunne have været endnu tættere på dem.

De var på besøg hos Hillerød i denne runde, og her var de favoritter til at tage alle tre point med hjem. De var dog bagud med 1-0 ved pausen, og da der manglede en halv time, kom Hillerød også på 2-0.

Derfor var det lidt op ad bakke for Sønderjyske, der dog fik reduceret efter 73 minutter, og meget tæt på slutfløjtet fik de udlignet til 2-2, så de fik det ene point med hjem.

Som kampen udviklede sig, vil sønderjyderne sikkert være tilfredse med det ene point, men generelt kan de ikke være tilfredse med, at de tabte et lille skridt i toppen i forhold til AaB.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder