Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
fodbold
  1. Fodbold

1. division: Sønderjyske spiller mod B93

Der er vigtige point på spil lørdag eftermiddag, når Sønderjyske tager imod B93 på hjemmebanen i Haderslev i 1. division.

Der er ved at være lagt op til endnu en runde i 1. division i denne kommende weekend, og det er den sidste runde, inden alle hold har spillet mod hinanden en enkelt gang.

Et af de mere spændende opgør denne weekend spilles i Haderslev, hvor der er vigtige point på spil, når Sønderjyske spiller på hjemmebane mod B93 lørdag eftermiddag.

Kan Sønderjyske fortsætte stilen?

Sønderjyske kom lidt halvdårligt i gang med den nye sæson i 1. division, men på det seneste har det set meget bedre ud for dem, og da de i sidste weekend spillede på udebane mod Helsingør, endte det med en sejr på 4-3 i en meget underholdende kamp.

Efter de første ti runder har Sønderjyske vundet seks, spillet tre uafgjort og tabt en enkelt, hvilket i alt giver dem 21 point, og det placerer dem på tabellens andenplads, hvor de skal forsøge at presse AaB, der ligger nummer et.

I den kommende weekend spiller Sønderjyske igen hjemme i Haderslev, hvor de denne gang spiller mod oprykkerne fra B93, der efter en god start på sæsonen nu er havnet der, hvor man kan sige, det ser ret jævnt ud for dem.

I den seneste runde spillede B93 på hjemmebane mod Hobro, og her blev det til et nederlag på 2-1, og de har nu vundet tre, spillet to uafgjort og tabt fem i de første ti runder, hvor de i alt har skrabet 11 point sammen, og de skal begynde at kigge lidt nedad omkring nedrykningsstregen.

Sidste møde mellem Sønderjyske og B93 er helt tilbage til 2005, og her vandt Sønderjyske med 2-0. Sønderjyderne har vundet de seneste fire indbyrdes kampe mellem de to hold, og inden da vandt B93 en kamp også.

Glade for sæsonstarten i Sønderjyske

Forud for sidste sæson rykkede Sønderjyske ud af Superligaen, og det lykkedes ikke for dem at spille sig tilbage til den bedste danske række i sidste sæson, som de ellers havde store ambitioner om.

Igen i denne sæson er der ambitioner om, at Sønderjyske skal rykke op, og efter de første ti runder ligger de da også nummer to med 21 point, og Sebastian Koch er glad for, hvordan sæsonen er gået for dem indtil nu.

- Jeg synes, at det har været en rigtig god start. Det er selvfølgelig også noget, som, jeg tænker, er blevet forventet, at vi skulle, men det har været en rigtig flot start, som vi er stolte af. Vi skal blive ved med at bygge videre på, siger Koch.

Det er Thomas Nørgaard, der er cheftræner i Sønderjyske, og han er en velanset mand i klubben, og han er med til at gøre en stor forskel for spillerne også.

- Thomas er en ekstremt dygtig træner, og så har virkelig god mandskabspleje. Det er rigtig vigtigt, at alle føler sig som en del af holdet. Han samler truppen og får skabt fællesskabet. Det er super vigtigt, så det er Thomas rigtig dygtig til, og så er han god til at kommunikere med spillerne, lyder det til slut fra Koch.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder