Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
fodbold
  1. Fodbold

1. division: Sønderjyske spiller mod HB Køge

Sønderjyske og HB Køge står overfor hinanden i en vigtig kamp her i midtugen, hvor der er vigtige point på spil i Haderslev.

Der er fuld runde i 1. division her i midtugen, og det betyder altså, at der er nogle rigtig spændende opgør på programmet i den næstbedste danske række.

En af de kampe der skal spilles i midtugen, bliver afviklet i Haderslev, hvor Sønderjyske spiller på hjemmebane mod HB Køge, og det er to hold, der godt kan bruge tre point.

HvemSønderjyske - HB Køge
Hvad1. division
Hvornår23. august, kl. 19:00
HvorSydbank Park
StreamTV3 Sport
OddsSønderjyske 1.33, uafgjort 5.25, HB Køge 8.50

Vigtig kamp i Haderslev

Der er indtil videre kun spillet fem runder i den nye sæson i 1. division, så det er stadig for tidligt at konkludere det store, men man kan selvfølgelig godt se, hvordan det indtil videre er gået med de forskellige hold.

Sønderjyske rykkede ned sidste sommer, og det lykkedes ikke for dem at rykke op i Superligaen igen i første forsøg, så de vil selvfølgelig gøre alt, hvad de kan igen i denne sæson for at komme tilbage i den bedste danske række.

De fik en lidt skidt start på sæsonen, men det har dog set lidt bedre ud for dem i de seneste runder, og de er ikke sat helt af i toppen, men tre point ville dog hjælpe dem ret meget i denne rundes kamp mod HB Køge, det er der ingen tvivl om.

Omvendt så fik HB Køge en rigtig god start på sæsonen med to markante sejre i de første to runder, men herfra er det dog ikke gået helt så godt for dem, og de kunne derfor også godt bruge de tre point, når de spiller i Haderslev.

Sønderjyske vandt begge kampe mod HB Køge i sidste sæson med 4-1, og hvis man kigger på de seneste fem kampe, de to hold har spillet mod hinanden, så har Sønderjyske vundet dem alle fem, så de må siges at have et ret godt tag på HB Køge.

HB Køge har lidt sæsonens største nederlag

I fjerde runde spillede HB Køge på hjemmebane mod oprykkerne fra B93, og det skulle vise sig at blive en noget ydmygende omgang for hjemmeholdet.

Ved pausen var HB Køge bagud med 2-1, men i anden halvleg gik det helt galt for dem, og de endte med at løbe ind i noget af en lussing, da de tabte med hele 7-1 til oprykkerne.

- Jeg har aldrig prøvet noget lignende. Der går meget galt, ellers ender den ikke 7-1. Vi var alt for passive. Jeg ved ikke, om vi skal kalde det en kollektiv offday, for jeg har simpelthen ikke ord for den oplevelse, har HB Køges Pierre Larsen udtalt om kampen mod B93.

Det er det største nederlag, et hold har lidt i denne sæson i 1. division, og det gør selvfølgelig lidt ekstra ondt, når det sker på hjemmebane mod en oprykker, der ikke havde vundet inden den kamp. Pierre Larsen lægger da heller ikke skjul på, at det ikke var sjovt i omklædningsrummet efter kampen.

- Der var helt stille. Det har jeg aldrig prøvet før på den måde. Der blev ikke sagt et ord. Det var ydmygende, og folk flovede sig. Det skal vi også, lyder det til slut fra ham.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder