Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Newcastle og Leicester mødes i EFL Cuppens kvartfinale.
  1. Fodbold

1. division: Status på AaB

Første division går i gang igen i den kommende weekend, og det ligner allerede nu, at der er sat navn på de to oprykkere.

Sønderjyske og AaB har simpelthen bare været et niveau over de andre, og kan de fortsætte med det, så vil der ikke være særlig meget spænding i løbet af foråret.

Denne gang kigger vi på AaB, der ligner et hold, der er godt på vej tilbage i den bedste danske række til den kommende sæson til sommer.

AaB skal tilbage i Superligaen

Det var en stor skuffelse for AaB, at de rykkede ud af Superligaen efter sidste sæson, men de fik dog også indstillet sig på, at de skulle ned og vende i første division, og de har heller ikke for alvor haft nogle problemer i den næstbedste række.

Efter de første 18 runder i første division har AaB kun tabt en enkelt, hvor det også er blevet til 12 sejre og fem uafgjorte. Det giver dem 41 point og en andenplads i tabellen, hvor de er et enkelt point efter Sønderjyske på førstepladsen. Der er dog ti point ned til Hobro på tredjepladsen, så AaB skal simpelthen sikre sig en oprykning.

Der resterer fire kampe af grundspillet, og så venter der ti kampe i slutspillet, så for nordjydernes vedkommende skal det simpelthen ikke kunne gå galt. Det vil være en katastrofe, hvis de ikke lykkes med at vende tilbage til Superligaen.

Til den mission har AaB brugt 2,5 mio. kroner på at hente Mathias Jørgensen i Esbjerg, og den 23-årige angriber er udset til at få en vigtig rolle på holdet. Udover ham er også Daniel Ask og Jubril Adedeji kommet til holdet på en fri transfer, mens de også har lejet Andre Alvarez Perez i Malmö.

AaB har også sagt farvel til Pedro Ferreira, der er blevet sendt hjem til Portugal, og holdets anfører, Lucas Andersen, er skiftet på en fri transfer til QPR i Championship, da han ikke længere spillede den store rolle i klubben.

Ask har taget et skridt op

I sidste sæson blev Daniel Ask kåret til den bedste midtbanespiller i den næstbedste svenske række, og han forlod Västerås ved årsskiftet, da han tog til AaB på en fri transfer.

Nu har den 24-årige midtbanespiller så efterhånden været i gang i AaB i lidt tid, og han er ikke i tvivl om, at han har taget et skridt op med skiftet til den danske klub.

- Det hele føles godt i et godt miljø, og selvom jeg også i Sverige spillede i den næstbedste række i sidste sæson, så er skiftet til AaB klart et skridt opad for mig. 

- Både fordi AaB er en stor klub, men også fordi jeg kan mærke stor forskel både tempomæssigt og spillemæssigt, og jeg synes, vi har virkelig meget kvalitet i vores trup, lyder det fra den svenske spiller i et interview med AaB’s egen hjemmeside.

Ask spillede 60 kampe for hans tidligere svenske klub Västerås, og han har skrevet under på en aftale med AaB, der holder ham i klubben frem til sommeren 2027, hvor han i første omgang skal hjælpe dem med at rykke op i Superligaen.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder