RB Salzburgs angriber, Karim Adeyemi, er stolt af Barcelonas interesse, og han kan godt se sig selv spille for den spanske klub.
Karim Adeyemi er kun 19 år, men han har gjort det rigtig godt for RB Salzburg, og flere af de helt store klubber har fået øjnene op for ham.
Barcelona er en af de klubber, der angiveligt har et godt øje til den unge angriber, og Adeyemi kan da også sagtens se sig selv spille for Barcelona i fremtiden.
- Vi må se, hvad fremtiden byder. Lige nu er jeg Salzburg-spiller. Barca er en af de bedste klubber i verden, og jeg er stolt af, at klubben vil have mig, siger Adeyemi.
- Kan jeg se mig selv spille i Barca i fremtiden? Selvfølgelig, det er en stor klub, lyder det til slut fra den unge tysker, der altså ikke vil afvise en fremtid i Barcelona.
I denne sæson har Adeyemi indtil videre spillet 28 kampe for RB Salzburg, og her har han bidraget med 18 scoringer og fire assists.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies