Gareth Bales agent slår fast, at den walisiske stjerne håber meget på at komme med til VM-slutrunden næste år.
Går man nogle år tilbage, var Gareth Bale et af de helt store navne i fodboldverdenen, men de seneste år er han faldet lidt i niveau.
Spørger man spillerens agent, Jonathan Barnett, havde den tidligere Real Madrid-træner, Zinedine Zidane, en stor del af skylden for, at den walisiske stjerne ikke kunne holde det høje niveau længere.
- Skaderne og misforståelserne med Zidane har holdt ham tilbage i de seneste sæsoner. Det er en skam, at han er skadet nu, hvor Carlo Ancelotti er blevet cheftræner for Real Madrid. Han rev hasesenen over, så han har lang vej tilbage, siger Barnett.
Der har været nogle spekulationer om, at Bale ville stoppe karrieren efter denne sæson, men det afviser Barnett, da waliseren drømmer om at komme med til VM-slutrunden i Qatar næste år.
- Det er en drøm for ham at deltage i en VM-slutrunde med Wales. Det er det vigtigste for ham lige nu, tror jeg, lyder det til slut fra agenten.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies