Ousmane Dembeles agent afviser, at de kommer til at træffe en beslutning om spillerens fremtid i Barcelona hurtigst muligt.
Tilbage i 2017 hentede Barcelona Ousmane Dembele i Dortmund, og de betalte næste 800 mio. kr. for ham, og nu kan han snart forlade klubben på en fri transfer.
Kontrakten udløber nemlig efter denne sæson, og Barcelona har krævet at få svar på, om franskmanden vil forlænge hurtigt, men det bliver dog afvist af spillerens agent, Moussa Sissoko.
- De sætter os under pres, men det virker ikke på os. Det kan være, de kan presse andre agenter, som har et tæt forhold til Barcelona. Det har jeg ikke, så jeg forsvarer kun spillerens interesser, siger Sissoko.
- Vi ved ikke, hvad der sker. Barcelonas ledelse er ved at lade Ousmane glide dem af hænde helt selv Fra start har vi været villige til at forhandle, selvfølgelig med visse betingelser, men vi har aldrig smækket døren i for en forlængelse, slutter agenten.
Den 24-årige Dembele har indtil nu spillet 129 kampe for den spanske storklub.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies