Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
Opret konto
Sportsstadion
  1. Fodbold

Agent: Ramos ophæver ikke med PSG

Sergio Ramos’ agent afviser alle spekulationer om, at den rutinerede forsvarsspiller skal have sin kontrakt med PSG revet over.

Forud for denne sæson havde Sergio Ramos kontraktudløb i Real Madrid, og han skrev i stedet under på en kontrakt med den franske storklub PSG.

Grundet skader har den spanske spiller dog endnu ikke været i kamp for PSG, og der har været spekulationer om, at den franske klub skulle være interesseret i at ophæve kontrakten med Ramos.

Rene Ramos, der er bror og agent til den rutinerede forsvarsspiller, afviser dog alle spekulationer om, at det skulle komme på tale at rive kontrakten i stykker.

- Sergio Ramos planlægger ikke at stoppe karrieren eller ophæve sin kontrakt. Der er ingen tvivl hos Sergio. Det er et fysisk problem, og han spiller, når han kan, lyder meldingen fra agenten.

Den 35-årige Ramos skrev under på en kontrakt, der holder ham i PSG frem til sommeren 2023, og det tyder altså på, at planen er, at den aftale skal overholdes.

Fodbold betting

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies