Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
Opret konto
Sportsstadion
  1. Fodbold
  2. Superligaen

Ahlmann: Håber Friis kommer nu

Jakob Ahlmann håber på, at Lars Friis tiltræder som ny træner i AaB med det samme i stedet for til sommer.

Tidligere i denne uge offentliggjorde AaB, at Lars Friis skal være ny træner for klubben, men i første omgang gælder aftalen først fra den 1. august.

Klubben har været på jagt efter en afløser for Marti Cifuentes, der er taget til Hammarby, men Friis står altså stadig i spidsen for Viborg, indtil hans opsigelse kan træde i kraft til sommer.

Det er selvfølgelig en mulighed for AaB at købe ham fri tidligere, hvis de kan nå til enighed med Viborg, og klubbens rutinerede forsvarsspiller, Jakob Ahlmann, håber på, at det bliver udfaldet.

- Det giver en speciel situation, hvis han først tiltræder til sommer, og det er selvfølgelig ikke optimalt. Jeg er da sikker på, at vi alle sammen helst vil ham nu, siger Ahlmann.

- Vi må se, om de kan finde løsningen. Det kan blive et specielt halvt år, hvis de ikke finder den, det kan vi godt blive enige om, lyder det til slut fra ham.

Fodbold betting

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies