Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
Opret konto
Sportsstadion
  1. Fodbold
  2. Serie A

Serie A - Fodbold: Allegri havde skrevet under med Real Madrid

Massimiliano Allegri havde egentlig skrevet under med Real Madrid, inden han fik muligheden for at komme tilbage til Juventus igen.

Sidste sommer valgte Zinedine Zidane at sige op som træner for den spanske storklub, Real Madrid, og dermed sendte han klubben på jagt efter en ny mand til jobbet.

Jobbet blev besat af Carlo Ancelotti, der blev hentet i den engelske klub, Everton, hvor han havde været siden 2019, og han var en gammel kending i den spanske storklub.

Ancelotti havde nemlig været træner for Real Madrid tidligere, fra 2013 til 2015, men det kunne nemt være gået anderledes, end at han havde sat sig i det ledige trænersæde forud for denne sæson.

En anden italiener var linet op

Inden ansættelsen af Ancelotti var det nemlig en anden italiener, Real Madrid gerne ville have haft til at erstatte deres tidligere franske træner.

Flere gange har forskellige medier haft historier om, at spanierne skulle have været meget interesserede i at tilknytte Massimiliano Allegri, der faktisk også stod uden klub på det tidspunkt.

Allegri havde nemlig ikke haft et job, siden han stoppede i Juventus tilbage i 2019, så det var faktisk to år, han havde været udenfor fodboldverdenen.

Historierne fra de forskellige medier viser sig nu at have rigtig meget på sig. I et interview med calciomercato.com fortæller Allegri nemlig, at han faktisk havde skrevet under på en aftale med Real Madrid sidste sommer.

Han fik dog samtidig muligheden for at vende tilbage til Juventus, der skulle have ny træner i stedet for Andrea Pirlo, og da han fik det tilbud, måtte han meddele Real Madrid, at det var det, han ville.

- Jeg havde allerede skrevet under med dem sidste sommer, men jeg ringede til præsidenten (Florentino Perez) og fortalte ham, at jeg ikke ville af sted, fordi jeg havde valgt Juventus i stedet. Han takkede mig. Da de ringede i maj, var jeg ikke i tvivl. Men jeg har ingen fortrydelser. Det ville have været fantastisk at være forbi Milan, Juventus og Real Madrid, men man kan ikke få alt i livet, siger Allegri.

- Jeg er stolt over at have trænet Milan i fire år og at være i Juventus nu. Jeg afviste Real Madrid to gange. Den første gang talte jeg om forlængelse med Juventus, og der sagde jeg til Florentino, at jeg allerede havde givet mit ord til Agnelli, slutter træneren.

Tidligere stor succes i Juventus

Denne sæson har ikke været så prangende for Juventus, der ser ud til at få svært ved at vinde det italienske mesterskab. De havde ellers vundet det i en del sæsoner i træk, men deres nedtur startede i sidste sæson, hvor de måtte se Inter løbe med mesterskabet for første gang i 11 år.

I hans første omgang som træner for Juventus var Allegri i klubben fra 2014 til 2019, og over den periode havde han en del succes med holdet.

Allegri nåede fem sæsoner i Juventus i hans første periode i klubben, og han vandt det italienske mesterskab hver eneste sæson, så det blev til fem mesterskaber i træk.

Udover de fire mesterskaber førte han også holdet frem til fire triumfer i den italienske pokalturnering, og to gange vandt de den italienske Super Cup. I alt stod han i spidsen for Juventus i 271 kampe, da han var i klubben første gang.

Inden han kom til Juventus, var Allegri træner for Milan. Her nåede han at være i tre og et halvt år, og stå i spidsen for holdet i 178. Han førte Milan frem til et enkelt italiensk mesterskab, og de vandt også den italienske Super Cup en gang.

Allegri startede sin karriere som træner helt tilbage i 2003, hvor han blev ansat i Aglianese, og her var han i et år, inden turen gik videre til SPAL i sommeren 2004.

Her blev det også kun til en enkelt sæson, inden han stoppede, og i sommeren 2015 tog han over i Grosseto, hvor han var frem til oktober i 2006.

I juli 2007 blev han ansat som træner for Lecco, men han nåede ikke at stå i spidsen for holdet i en eneste kamp, da han 17 dage senere blev hentet af Sassuolo.

Her nåede han også kun en enkelt sæson, inden han tog videre til Cagliari. Her nåede han to sæsoner og 74 kampe, inden turen gik videre til Milan.

Fodbold betting

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter

Verdens foretrukne spillemærke for online sportsvæddemål

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler , tidsbegrænsninger og undtagelser gælder