Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
Opret konto
Sportsstadion
  1. Fodbold
  2. Premier League

Premier League - Fodbold: Alonso vil gerne hjem til Spanien

Marcos Alonso har et år tilbage af sin kontrakt med Chelsea, men han vil gerne hjem til Spanien og spille.

Den spanske fodboldspiller, Marcos Alonso, blev opdraget hos Real Madrid, hvor han var en del af klubbens talentafdeling, men han fik aldrig noget gennembrud i den spanske storklub.

Han var i hans første år som senior en del af klubbens reservehold, inden han tilbage i 2010 tog videre, da han blev solgt til den engelske klub, Bolton.

Herfra gik turen videre på en fri transfer til Fiorentina i 2013, og udover en udlejning til Sunderland spillede han for den italienske klub frem til 2016, hvor han blev solgt til Chelsea.

Vil gerne tilbage til Spanien

Han har spillet for Chelsea siden 2016, og det er i alt blevet til 212 kampe for den engelske klub, og her har han både været med til at vinde det engelske mesterskab, FA Cuppen, Champions League, Europa League, UEFA Super Cuppen og VM for klubhold.

Han er blevet lidt af en profil på det engelske hold, hvor han fra sin plads som wingback også har vist sig ganske målfarlig, da det i alt er blevet til 29 scoringer fra ham.

Den 31-årige Alonso har stadig et enkelt år tilbage af sin kontrakt med Chelsea, men det er dog ikke ensbetydende med, at han nødvendigvis også spiller for klubben i den kommende sæson.

Han drømmer nemlig om at tage hjem til Spanien og spille, fordi han aldrig fik sit gennembrud i hjemlandet, inden han tog ud, og det kan meget vel allerede blive i løbet af sommerens transfervindue.

- På papiret har jeg et år tilbage af min kontrakt med Chelsea. Jeg har allerede sagt, at jeg gerne vil spille i Spanien igen, men det er ikke alene op til mig at afgøre.

- Jeg kan ikke klage over noget som helst i Chelsea, men jeg er sulten efter at spille i Spanien. Det er ikke op til mig, men jeg kan helt ærligt sige, at jeg er glad i Chelsea, siger Alonso i et interview med Onda Cero.

På det seneste har der været en del spekulationer om, at Barcelona skulle være interesseret i at hente Alonso hjem til Spanien, og flere medier har skrevet om, at han skulle være en af de foretrukne transfers hos den spanske klub.

Tror på mesterskabet i den kommende sæson

Chelsea har ikke vundet det engelske mesterskab siden sæsonen 2016/2017, hvor Antonio Conte var manager, og som også var Alonsos første sæson i den blå trøje, og i denne sæson var de ikke for alvor tæt på at være med i kampen.

Manchester City og Liverpool kørte parløb i toppen af tabellen, og Chelsea sluttede på en tredjeplads, men pointmæssigt var de dog langt fra at byde de to tophold op til dans.

En klub af Chelseas størrelse skal selvfølgelig altid spille med i toppen af Premier League, og det kan man selvfølgelig også godt sige, at de gjorde, selvom City og Liverpool var noget stærkere end dem på den lange bane.

Det skal de selvfølgelig forsøge at lave om på i den kommende sæson, og i april udtalte Alonso da også, at han sagtens kan se Chelsea kæmpe med om det engelske mesterskab i den kommende sæson.

- Det vil jeg sige. Vi så det for et par år tilbage, hvor vi vandt vores seneste mesterskab. Og vi har siden kunne konkurrere mod de andre.

-Jeg tror, vi er i stand til at vinde mod et hvilket som helst hold, og vi skal bare forbedre os en lille smule, hvad angår kontinuitet i løbet af hele sæsonen. Vi vil forsøge at komme lidt tættere på (at vinde mesterskabet) i næste sæson, lyder det til slut fra Alonso.

Fodbold betting

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies