Real Madrids træner, Carlo Ancelotti, er ikke helt tilfreds med, at Gareth Bale blev skadet i en landskamp for Wales.
De seneste sæsoner har mest været til glemmebogen for Gareth Bale, der ikke har spillet nogen stor rolle for Real Madrid, og også har været ramt af skader.
Han var dog glad for, at Carlo Ancelotti blev ny træner for den spanske storklub forud for denne sæson, da han mente, det ville give ham bedre muligheder.
For nyligt var han med på det walisiske landshold, og vendte tilbage til Real Madrid med en skade, og det er Ancelotti bestemt ikke tilfreds med, da han også mener, Bale kan blive en vigtig spiller for dem.
- Han var kommet sig efter sin skade. Wales mente så, at han var fit nok til at spille. Måske skulle de ikke have brugt ham. Men vi skal nu sørge for, at han kommer sig nu, for han kan være en meget nyttig spiller i resten af denne sæson, og vi håber, at han snart er tilbage, siger Ancelotti.
- Gareth er en vigtig spiller for Wales, og han kan lide at spille for sit landshold, men han vil også gerne spille for Real Madrid. Det kan man se, når han træner med den indsats og det arbejde, han lægger i det, slutter han.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies