Real Madrids træner, Carlo Ancelotti, hylder PSG’s angriber, Kylian Mbappe, og kalder ham den bedste spiller i Europa.
I sidste uge spillede Real Madrid på udebane mod PSG i Champions League, og her tabte de med 1-0, da Kylian Mbappe scorede kampens eneste mål i overtiden.
Selvom det først var meget sent i kampen, at det hele blev afgjort, så var den 23-årige franskmand en stor trussel i løbet af det meste af kampen.
Mbappe har kontraktudløb med PSG efter denne sæson, og han har været kædet kraftigt sammen med et skifte til Real Madrid, og spaniernes træner, Carlo Ancelotti, er også meget vild med den franske stjerne.
- Mbappé er den bedste spiller i europæisk fodbold. Mbappé er ustoppelig, selvom vi forsøgte at kontrollere ham. Militao gjorde det rigtig godt, men han er en spiller, der altid opfinder noget, lyder det fra Ancelotti.
Indtil videre har Mbappe spillet 203 kampe for PSG, og her har han bidraget med 154 scoringer og 77 oplæg for den franske storklub.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies