Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
Opret konto
Sportsstadion
  1. Fodbold
  2. La Liga

La Liga - Fodbold: Ancelotti skriver sig ind i historiebøgerne

Real Madrid sikrede sig det spanske mesterskab i weekenden, og det var til stor glæde for holdets træner, Carlo Ancelotti.

I denne sæson har Real Madrid været suveræne i den spanske La Liga, og med fem kampe tilbage havde de i weekenden muligheden for at sikre sig det spanske mesterskab.

Hjemme på Santiago Bernabeu skulle de spille mod Espanyol, og her var et enkelt point nok til, at de definitivt kunne kalde sig for spansk mester i denne sæson.

I sidste uge spillede Real Madrid det første af to semifinaleopgør mod Manchester City i Champions League, og derfor sparede de lidt på profilerne i opgøret mod Espanyol.

Kunne fejre det spanske mesterskab

Hverken Karim Benzema eller Junior Vinicius var med på banen fra start, men det så de andre spillere fra Real Madrid dog ud til at være temmelig ligeglade med.

Da der var spillet godt en halv time, kunne Rodrygo bringe Real Madrid foran med 1-0, og han udbyggede selv føringen til 2-0 kort før pausen, og det var også resultatet efter de første 45 minutter.

I anden halvleg scorede Real Madrid også to gange, først Marco Assensio og efterfølgende Karim Benzema, der var blevet skiftet ind, og det blev til en sejr på 4-0 til hjemmeholdet.

Den sikre sejr betyder, at Real Madrid kunne lade sig hylde som spanske mestre, og det var 35. gang i historien, at de vandt det spanske mesterskab, hvilket må siges at være ret flot.

Det er den rutinerede italienske træner, Carlo Ancelotti, der står i spidsen for Real Madrid, og han er selv rigtig glad for, at det lykkedes for dem at vinde det spanske mesterskab i denne sæson, som han mener, har været meget spektakulær.

- Det er en masse følelser lige nu. Vi har mødt en stor udfordring, den her sæson har været spektakulær. En masse regulære kampe, hvor vi har været konsekvente. Jeg er nødt til at takke spillerne for deres arbejde og deres attitude. I dag skal vi fejre det, ikke snakke, jeg har lyst til at fejre, siger Ancelotti i et interview med AS.

I samme interview bliver træneren spurgt ind til, hvad han sagde til sine spillere efter kampen, og her var han allerede begyndt at se lidt frem mod den næste opgave, der venter dem.

- Tillykke, vi ses på onsdag. Jeg kommer til at fortælle fansene, at vi får brug for den her atmosfære på onsdag, fortsætter Ancelotti med henvisning til returkampen mod Manchester City i Champions League.

Skriver sig ind i historiebøgerne

Carlo Ancelotti er 62 år, og de seneste 30 år har han haft gang i en trænerkarriere, der startede i sommeren 1992, hvor han blev assistenttræner for det italienske landshold.

Han har stået i spidsen for et hav af store klubber, og han har vundet en masse trofæer gennem tiden, og med det spanske mesterskab med Real Madrid skriver han sig ind i historiebøgerne.

Han er nemlig den første træner nogensinde, der har ført hold frem til mesterskabet i de fem store ligaer, Spanien, England, Tyskland, Italien og Frankrig. Det er også noget, han er stolt af at have opnået nu.

- Det fylder mig med stolthed. Jeg kan sige, at jeg nyder, det jeg laver, og så betyder det, at jeg har gjort det ret godt. Jeg er stolt, og jeg vil gerne fortsætte med at vinde titler med Real Madrid, lyder det til slut fra den italienske træner.

I Spanien har Ancelotti selvfølgelig vundet med Real Madrid, mens han i England vandt med Chelsea, i Tyskland vandt han med Bayern München, i Italien var det med Milan, og i Frankrig blev han mester med PSG.

Fodbold betting

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter

Verdens foretrukne spillemærke for online sportsvæddemål

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler , tidsbegrænsninger og undtagelser gælder