Carlo Ancelotti havde i 2018 muligheden for at blive italiensk landstræner, men han havde ikke nogen interesse i det.
Tilbage i 2006 blev Italien verdensmestre efter at have slået Frankrig i finalen, men siden da har der ikke været nogle italienske succesoplevelser ved VM.
I 2010 var de med i Sydafrika, og på papiret havde de en forholdsvis overkommelig gruppe med Paraguay, New Zealand og Slovakiet, men de røg ud uden at have vundet en kamp.
I 2014 i Brasilien var de også med, og her var de i gruppe med England, Costa Rica og Uruguay. Her vandt de godt nok over England, men da de tabte de to andre kampe, led de samme skæbne som fire år tidligere, og røg ud efter gruppespillet.
Efter det skuffende exit fra VM i 2018 skulle der en ny italiensk landstræner til, og valget faldt på Roberto Mancini, der senest havde været træner for den russiske storklub, Zenit St. Petersburg.
Den italienske træner har tidligere i hans trænerkarriere stået i spidsen for store klubber som Lazio, Inter, Fiorentina, Manchester City og Galatasaray.
Mancini har egentlig haft ganske pænt med succes med det italienske landshold, der bl.a. har leveret nogle flotte resultater i Nations League, og sidste sommer blev en rigtig god en af slagsen for dem, da de vandt EM efter en sejr over England i finalen på Wembley.
I år har der dog været en kæmpe skuffelse for det italienske landshold. De formåede ikke at kvalificere sig til VM-slutrunden i Qatar sidst på året som etter i deres kvalifikationsgruppe, og derfor skulle de ud og spille playoff.
Her mødte de Nordmakedonien, som på papiret lignede lidt af en walkover inden den afgørende kamp, men så langt nåede de slet ikke. De måtte nemlig se sig besejret med 1-0 af det upåagtede mandskab, og det var endda hjemme i Italien.
Efter den store skuffelse blev der også sået tvivl om Mancinis fremtid som landstræner, men fra det italienske fodboldforbund blev det meldt tydeligt ud, at de ikke havde nogen interesse i, at Mancini skulle stoppe.
Det stod ellers ikke skrevet i bøgerne, at det var Mancini, der skulle tage over som italiensk landstræner efter skuffelsen ved VM i 2018.
Der var nemlig en lidt mere rutineret italiensk træner, der stod højere oppe på ønskelisten. Carlo Ancelotti. Han valgte dog på samme tidspunkt som landstrænerjobbet skulle besættes, at skrive under med Napoli.
Ancelotti fortæller selv i et interview med Football Italia, at han havde muligheden for at blive landstræner for Italien der i 2018, men han har ikke så meget lyst til at blive landstræner.
- Nogle gange har jeg tænkt på at træne et landshold. Jeg havde en mulighed med Italien i 2018, men jeg er nødt til at være ærlig og sige, at jeg elsker at arbejde dag for dag. Jeg kan ikke kun lide kampe. En af mine tidligere chefer plejede at sige, at det bedste i verden var at arbejde som træner, hvis det ikke var for kampene.
- Det er ikke virkeligheden, for kampene giver dig glæden og chancen for at sidde på trænerbænken under en Champions League-kvartfinalen. Det sker ikke hver dag. Men jeg elsker det daglige arbejde, og indtil det ændrer sig, kommer jeg ikke til at træne et landshold, for jeg kan ikke lide at træne tre gange om året, siger Ancelotti.
Ancelotti fortsatte i Napoli frem til december 2019, og senere i samme måned tog han videre til Premier League, hvor han tog over i Everton.
Her var han frem til sidste sommer, hvor han blev træner i Real Madrid. Det er han stadig, og det er samtidig hans anden omgang i klubben, hvor han også var fra 2013 til 2015.
Udover det har han også været træner i store klubber som Milan, Juventus, Chelsea, PSG og Bayern München. Han har vundet et hav af titler, inkluderende tre Champions League trofæer, og han er to gange blevet kåret til verdens bedste træner.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies