Atletik: Portræt af Wilson Kipketer

Wilson Kipketer er et af de største navne i dansk idrætshistorie og uden sammenligning den mest dominerende 800-meter-løber i nyere tid.

Mellem 1995 og 2002 var han næsten umulig at slå, og hans verdensrekord på 1:41,11 fra 1997 stod i hele 13 år som den næsthurtigste tid nogensinde – kun overgået af David Rudishas utrolige 1:40,91 i 2012.

Ankomsten til Danmark

Wilson Kipketer blev født 12. december 1972 i Kapchemoiy i Nandi-distriktet i Kenya – samme område, der har fostret utallige verdensstjerner som Kipchoge Keino og Eliud Kipchoge. Som mange andre kenyanske børn løb han flere kilometer til og fra skole hver dag, men han havde ingen reel træning før han som teenager begyndte at løbe seriøst. I 1988 vandt han sit første løb uden for skolen, og i 1990 blev han udtaget til Kenyas juniorlandshold.

Samme år fik han et stipendium gennem et dansk-kenyansk udvekslingsprogram og flyttede til København for at studere på Støvring Gymnasium og træne under den legendariske træner Andrzej Krawczyk i Sparta. Han talte næsten ingen engelsk, endsige dansk, men hans talent var så åbenlyst, at Sparta straks tog ham under vingerne. I 1995 fik han dansk statsborgerskab – en proces, der blev fremskyndet af daværende sportsminister Cornelia Eckerberg efter massivt pres fra offentligheden og pressen.

Det store gennembrud

Allerede i 1994 løb Kipketer 1:42,81 i Zürich – den hurtigste tid i verden det år og kun 13 hundrededele fra Sebastian Coes gamle verdensrekord. Året efter, ved VM i Göteborg 1995, vandt han sit første verdensmesterskab i suveræn stil på 1:45,08. Samme sommer satte han sin første verdensrekord i Köln: 1:42,30 på 800 meter – en forbedring af Coes 16 år gamle rekord.

Men 1996 skulle have været hans år. Han var klar til OL i Atlanta, men Kenya nægtede at frigive ham fra deres landshold, selvom han havde dansk pas. IAAF-reglerne dengang krævede tre års karantæne efter skift af land, og Kenya blokerede dispensationen. Kipketer måtte se OL fra sofaen i København, mens hans største rival, norske Vebjørn Rodal, tog guldet. Det var et knusende slag, men Kipketer brugte bitterheden som brændstof.

På toppen i 1997

I 1997 skrev Kipketer sig ind i historiebøgerne for altid.

7. juli i Zürich: 1:41,73 – ny verdensrekord
7. august i Köln: 1:41,24 – igen forbedring.
7. august i Köln: 1:41,11 – den tid, der skulle stå i 13 år og stadig er europæisk rekord i dag.

Ved VM i Athen samme år vandt han guld i en tid, der kun var 67 hundrededele langsommere end hans egen rekord. Han løb så overlegent, at han i finalen kiggede sig tilbage flere gange og næsten gik over stregen. Ingen havde set noget lignende på 800 meter siden Peter Snell i 1960’erne.

I 1998 og 1999 kæmpede Kipketer med eftervirkninger af malaria, han havde fået på en tur til Kenya. Han tabte sin første 800-meter-finale i næsten fem år ved EM i Budapest 1998, men vendte stærkt tilbage og vandt VM-guld både i 1999 (Sevilla) og igen i 2001 (Edmonton) – det har ingen mand nogensinde gjort før eller siden på 800 meter.

Ved OL i Sydney 2000 var han endelig klar til at tage den guldmedalje, han havde ventet på i otte år. Men i finalen blev han taktisk fanget inde og måtte nøjes med sølv bag tyske Nils Schumann. Kipketer har senere sagt, at han aldrig har set finalen igen – det gjorde for ondt.