Pierre-Emerick Aubameyang fortæller, at Arsenals manager, Mikel Arteta, havde et problem med ham, og derfor var han ikke glad.
I sidste uge fik Pierre-Emerick Aubameyang ophævet sin kontrakt med Arsenal, efter han var røget ud af holdet, og han skiftede i stedet til Barcelona.
Nu fortæller angriberen selv, at samarbejdet med klubbens manager, Mikel Arteta, ikke rigtigt fungerede, fordi den spanske manager havde et problem med Aubameyang, som kun han havde.
- Jeg tror, at det kun var et problem, han havde. Jeg kan ikke rigtig sige så meget om det. Han var ikke glad, og sådan var det. Jeg kan ikke sige mere, for det var sådan, det var. Jeg var ikke særlig glad, og jeg har det bedre her, siger Aubameyang.
- Det var nogle komplicerede måneder. Nogle gange er fodbold sådan. Jeg ønskede aldrig noget dårligt i situationen. Nu har jeg lagt det bag mig. Det er fortid. Jeg vil fokusere på nutiden, lyder det til slut fra ham.
Aubameyang var ellers anfører for Arsenal, men grundet disciplinære problemer mistede han anførerbindet, og han røg samtidig helt ud af holdet.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies