I nyere tid er der særligt fire danskere som har markeret sig ved Australian Open, hvor de har repræsenteret Danmark på flot vis.
I denne artikel vil disse spillere blive gennemgået, og resultaterne varierer lige fra tidligere exits til en enkelt sejr.
Danmarks største kvindelige tennisspiller har leveret flere flotte præstationer ved Australian Open med en semifinaleplads i 2011 og kvartfinaleplads i 2012. Størst af alle er dog hendes sejr ved 2018-udgaven af turneringen, hvor hun tog hendes hidtil eneste Grand Slam-sejr.
Ved turneringen var Wozniacki seedet som nummer to, hendes højeste seedning siden 2012. Hun besejrede Mihaela Buzărnescu i to sæt og derefter Jana Fett i tre, efter at have været bagud 1–5 i det tredje sæt og reddet to matchbolde.
Derefter slog hun Kiki Bertens og Magdaléna Rybáriková, begge i to sæt, for at nå kvartfinalerne. Ved at slå Carla Suárez Navarro i tre sæt, gik hun videre til sin anden Australian Open-semifinale siden 2011.
I semifinalen besejrede hun Elise Mertens i to sæt for at gå videre til sin tredje Grand Slam-finale og hendes første siden 2014. Hun overraskede derefter topseedede og verdens nr. 1 Simona Halep i tre sæt, for at blive den niende kvinde til at vinde titlen efter at have været matchpoint nede.
Hele 12 deltagelser blev det til for Kenneth Carlsen ved Australian Open i løbet af hans karriere. Ni af disse endte dog allerede i første runde, mens det også er blevet til to anden runde exits samt et fjerde runde-exit, som fandt sted ved hans første deltagelse i turneringen.
Den danske tenniskomet Holger Rune har indtil videre haft to optrædener ved Australian Open i 2022 og 2023, hvor det blev til henholdsvis et første runde- og fjerde runde-exit. Forud for dette års turnering er der dog store forhåbninger til danskeren, som selv har udtalt, at han har ambitioner om at vinde en Grand Slam i dette kalenderår.
Clara Tauson har optrådt en enkelt gang ved Australian Open tilbage i 2022, hvor det lykkedes hende at avancere til tredje runde. Siden da har hun har været meget plaget af skader, men i 2024 vender hun forhåbentligt stærkt tilbage.