Joao Felix får ikke meget spilletid i Atletico Madrid, og han kan være på vej væk fra klubben i januar.
Atletico Madrid betalte mere end 900 mio. kroner, da de tilbage i 2019 hentede den unge portugiser, Joao Felix, hos Benfica i hjemlandet.
Der er dog ikke meget spilletid til ham i den spanske storklub i øjeblikket, da både Luis Suarez og Antoine Griezmann står foran ham i kampen om pladserne i angrebet.
Der har været nogle spekulationer om, at Felix kan være på vej væk fra den spanske klub allerede i januars transfervindue, og den spanske avis, La Razon, beretter om, at der er god interesse for ham.
- Jorge Mendes (Agent for Felix) har til hensigt at få portugiseren væk fra Atlético Madrid denne vinter. I princippet tænker madrilenerne ikke i disse baner før til sommer. Men klubben kan være åben for at lytte til et bud på Joao Felix, hvis en af de fem interesserede klubber er klar til at betale de 127 millioner euro, som Atlético Madrid i sin tid betalte Benfica, skriver avisen.
Avisen skriver videre, at de fem interesserede klubber er Juventus, Manchester United, Newcastle, Liverpool og Arsenal.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies