Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
Opret konto
Sportsstadion
  1. Fodbold
  2. Superligaen

Superligaen - Fodbold: Babayan er tilbage i Randers

Randers forstærker sig frem mod den kommende sæson, da de har skrevet kontrakt med Edgar Babayan, der vender tilbage til klubben.

Edgar Babayan kommer fra Armenien, men han kom tidligt til Danmark, hvor han blev en del af ungdomsafdelingen i Randers, hvor han også fik sine første seniorkampe.

Han spillede 26 kampe for klubbens førstehold, inden han valgte at forlade klubben for at søge mere spilletid et andet sted, og skiftede derfor til Hobro.

I februar sidste år gik turen så til udlandet, da han forlod Hobro på en fri transfer for at skifte til Riga i Letland, men det blev dog ikke den store succes, så i september tog han videre til Pafos FC på Cypern.

Her var han dog heller ikke længe, for i januar i år vendte han tilbage til Superligaen, hvor han skrev kontrakt med Vejle for resten af sæsonen.

Randers henter ham

Babayan nåede at spille 15 kampe for Vejle i foråret, men han kunne ikke nå at ændre på, at klubben må en tur ned i 1. division i den kommende sæson.

Armenierens kontrakt udløber ved udgangen af denne måned, men det står allerede nu klart, at han ikke skal med Vejle ned og spille i den næstbedste række.

Han har nemlig fået fremtiden på plads, og den lægger hos Randers, hvor det hele startede for Babayan. De har skrevet en tre-årig kontrakt med den 26-årige offensive spiller, og det glæder klubbens sportsdirektør, Søren Pedersen.

- Vi er utroligt glade for, at Edgar vender hjem til Randers. Man kan sige, at der er blevet taget tilløb til hans tilbagekomst, for det har været tæt på at ske i tidligere transfervinduer.

- Nu er timingen helt rigtig for begge parter, og vi ser frem til at få glæde af hans kvaliteter i Randers FC. Trænerteamet har et indgående kendskab til ham, og han bliver en rigtig god tilføjelse til vores offensiv. Vi ved, at han er sulten efter at komme tilbage til Randers og bevise sig selv, siger Pedersen.

Babayan jubler over at være tilbage

Det seneste halvandet års tid har været lidt turbulent for Babayan, efter han forlod Hobro, men med skiftet til Vejle fik han dog lidt mere stabilitet i foråret, men den kontrakt varede dog også kun sæsonen ud.

Han viste nogle prøver på det, man tidligere har set fra ham i Superligaen, men han kom også til klubben med et efterslæb, så han skulle lige spilles i form igen.

Det blev han også mod slutningen af sæsonen, så det er en spiller i god form og med et pænt niveau, Randers nu har hentet kvit og frit, og det er også derfor, han har fået en lang aftale i klubben.

Tidligere har han spillet 13 kampe for det armenske landshold, og med en alder på kun 26 år bør det da også stadig være en ambition for ham at komme til at spille flere kampe for sit land.

Det fejlslagne ophold i udlandet betyder dog heller ikke, at det ikke længere er en ambition for Babayan at komme ud igen, men lige nu er han dog rigtig glad for at være tilbage i Randers og have fremtiden på plads.

- Jeg er Randers-dreng og elsker klubben og byen. Vi har tidligere været i dialog, men jeg har forfulgt drømmen om at spille i udlandet. Den drøm eksisterer stadig, men nu er fokus på at komme tilbage til Randers FC og præstere godt.

- Der er sket meget, siden jeg var i klubben sidst, men det er stadig mange af de samme personer, som er her, og jeg er sikker på, at der er de helt rigtige rammer for mig til at udvikle mig yderligere. Jeg glæder mig helt vildt til igen at trække i den lyseblå trøje, siger Babayan.

Fodbold betting

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies