Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
Opret konto
Sportsstadion
  1. Fodbold
  2. La Liga

La Liga - Fodbold: Barcelona drømmer om Messi-comeback

Hos Barcelona har de endnu ikke opgivet håbet om, at Lionel Messi kan vende tilbage til den spanske klub.

Sidste sommer udspillede der sig et stort drama hos Barcelona. Lionel Messi stod med kontraktudløb, og grundet økonomiske problemer havde Barcelona ikke mulighed for at forlænge aftalen med argentineren.

Messi havde været en del af Barcelona, siden han som 13-årig blev hentet til klubben i hjemlandet Argentina, og han nåede derfor at være i den spanske storklub i 21 år.

Det blev til hele 776 kampe for Barcelonas førstehold, og her scorede han imponerende 670 mål, ligesom han også lavede 302 assists. Han var med til at vinde det spanske mesterskab ti gange, ligesom det blev til triumf i Champions League fire gange. Han vandt også et hav af titler med Barcelona udover det, og hele syv gange har han også vundet Ballon d’Or.

Præsident håber på comeback

Sidste sommer sluttede Messis kapitel i Barcelona så. Argentinerens kontrakt udløb altså, og efter at han var blevet sat i forbindelse med nærmest alle Europas store klubber, så endte det med, at han skrev under på en kontrakt med den franske klub PSG. Den aftale løber frem til næste sommer.

Efterfølgende har Barcelona dog fået lidt bedre styr på deres økonomi, hvilket man også kan se på deres ageren på transfermarkedet denne sommer. De har købt både Robert Lewandowski og Raphinha for store beløb, ligesom de også har hentet både Andreas Christensen og Franck Kessie på fri transfer.

Den forbedrede økonomi har også fået Barcelonas præsident, Joan Laporta, til at drømme. Han drømmer nemlig om, at Messi kan gøre comeback i den spanske storklub igen, da han ikke mener, at kapitlet med argentineren er blevet lukket.

- Messi var alt. For Barca har han været den største spiller. I mine øjne er han kun sammenlignelig med Johan Cruyff. Men det var nødt til at ske en dag. Vi var nødt til at træffe en beslutning som en konsekvens af det, vi arvede.

- Jeg vil håbe, at Messis kapitel ikke er slut. Jeg synes, det er vores ansvar at forsøge at... finde et øjeblik til at fikse det kapitel, som stadig er åbent og ikke er afsluttet, så det ender, som det burde, og at det har en smukkere afslutning, lyder det fra Laporta i et interview med ESPN.

Træneren vil ikke kommentere på det

Siden Messi forlod Barcelona, er der kommet ny træner i den spanske klub. Ronald Koeman blev fyret i sidste sæson efter en række skuffende resultater, og han blev erstattet af Xavi, der blev hentet ind som ny træner.

Xavi har også selv haft en stor karriere i Barcelona, og han spillede også en del sæsoner sammen med Messi, så de to kender hinanden glimrende fra deres fælles tid i klubben.

Hvis Messi på et tidspunkt vender tilbage til Barcelona, er det altså Xavi, der skal bestemme, om han skal sættes på holdet. Træneren vil da heller ikke kommentere for meget på, om Messi kan blive en del af Barcelona igen i fremtiden, da det lige nu ikke er en mulighed med hans kontrakt i PSG.

- Det giver ingen mening at snakke om Lionel Messis comeback i Barcelona lige nu. Han er på kontrakt i PSG, så det er umuligt. Vi må se i fremtiden. Laporta har allerede sagt, at han håber, at Messis kapitel i Barca ikke er afsluttet, lyder det fra Xavi.

Messis kontrakt med PSG står altså til at udløbe næste sommer, men her er det ikke sikkert, at et comeback hos Barcelona er realistisk, da der er en option på en sæson mere i aftalen.

Efter skiftet til PSG sidste sommer har Messi spillet 34 kampe for den franske storklub, og her har han scoret 11 mål og lavet 15 assists. Han var med til at vinde det franske mesterskab i sidste sæson.

Fodbold betting

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter

Verdens foretrukne spillemærke for online sportsvæddemål

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler , tidsbegrænsninger og undtagelser gælder