De tyske mestre fra Bayern München har angiveligt et rigtig godt øje til den danske forsvarsspiller, Andreas Christensen.
Der var en del spekulationer om Andreas Christensen i løbet af januar, men der er stadig ikke noget nyt om den danske forsvarsspillers fremtid i Chelsea.
Christensen har kontraktudløb hos Chelsea ved udgangen af denne sæson, og det betyder, at han frit kan forhandle med andre klubber om et skifte på en fri transfer til sommer.
Flere klubber er blevet sat i forbindelse med den danske landsholdsspiller, og en af de klubber er den tyske mesterklub, Bayern München, der ifølge flere tyske medier skulle have været i kontakt med Christensen i løbet af januar.
En anden forsvarsspiller i Chelsea, Antonio Rüdiger, har også kontraktudløb efter denne sæson, og han skulle også have været i søgelyset hos Bayern, men det skulle altså nu være Christensen, de forsøger at rykke på.
Bayern München har brug for en ny central forsvarsspiller til den kommende sæson, da Niklas Süle skifter til Dortmund på fri transfer til sommer.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies