FCK’s forsvarsspiller, Nicolai Boilesen, glæder sig over, at Nicolai Jørgensen er tilbage i den danske klub i resten af sæsonen.
I slutningen af januars transfervindue fik FCK hentet den rutinerede angriber, Nicolai Jørgensen, ind på en kontrakt, der gælder for resten af denne sæson.
Jørgensen har tidligere spillet i FCK med stor succes, og han har fortalt, at han gjorde alt for at komme til klubben igen, da muligheden bød sig i januar.
Hos FCK er Jørgensen igen blevet holdkammerat med Nicolai Boilesen, og forsvarsspilleren er rigtig glad for, at angriberen er tilbage i klubben, og han ser det som en god mulighed for alle parter.
- Det er selvfølgelig super dejligt. Jeg har jo kendt Nico (Nicolai Jørgensen) i rigtig mange år og har spillet med ham på diverse ungdomshold og på landsholdet og så videre, siger Boilesen.
- Så jeg kender ham rigtig, rigtig godt og ved, hvad han kan bidrage med. Han har jo også vist det her i klubben før, så jeg synes, det lyder som en win-win-aftale for alle parter, lyder det til slut fra ham.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies