Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
Opret konto
Sportsstadion
  1. Fodbold

Fodbold: Brasilien skal vinde VM

Den brasilianske landstræner, Tite, tror på, at hans hold kan gå hele vejen og vinde VM i Qatar senere på året.

Brasilien mangler at spille en enkelt kamp i VM-kvalifikationen mod Argentina. Den kamp afvikles i september, og er den eneste kamp, der mangler i den sydamerikanske kvalifikation.

Resultatet af den kamp kommer dog ikke til at betyde noget i selve kvalifikationen, da både Brasilien og Argentina for længst har sikret deres deltagelse ved den kommende slutrunde.

De to hold har spillet 17 kampe, og der er ikke nogen af dem, der har tabt en kamp på deres vej. Brasilien er sikre på at slutte som nummer et i gruppen, da de har vundet 14 kampe, og har spillet tre uafgjorte.

Gennem kvalifikationen har de derfor hentet 45 point, og de har kun lukket fem mål ind i de 17 kampe, hvor de har scoret 40 mål, og buldrer derfor afsted inden VM-slutrunden.

Landstræneren tror på succes

Med fem VM-titler er Brasilien den nation, der har vundet VM flest gange, og det ser også ud til, at de er rigtig godt spillende frem mod VM senere på året, efter deres præstationer gennem kvalifikationen.

Det er godt nok ved at være noget tid siden, de sidst hat vundet et verdensmesterskab. Helt præcist er det 20 år siden, da det var tilbage i 2002, og det er noget, der skal laves om på nu.

Den 61-årige landstræner, Tite, har stået i spidsen for det brasilianske landshold de seneste seks år, og han fortæller nu til The Guardian, at det er tiden til, at Brasilien skal vinde VM igen.

- Vi er nået til VM. Nu er det tid til at komme i finalen og blive mestre. Det er sandheden. Ved sidste VM var jeg cheftræner grundet andre omstændigheder (Tite tog over efter Dunga i 2016). Nu har jeg været her en fuld fire-årig periode. Forventningerne er høje, men vi fokuser på arbejdet, lyder det fra Tite.

Den kommende VM-slutrunde kan muligvis blive Tites sidste i spidsen for Brasilien. Han har nemlig tidligere udtalt, at han gerne vil ud og være klubtræner igen, inden han stopper sin trænerkarriere, så det ville nok også være en rigtig god afslutning for ham med et verdensmesterskab.

Neymar er den store stjerne

Der er da heller ikke nogen tvivl om, at Brasilien er en af favoritterne til at vinde VM i Qatar. Hvis man vil vide hvorfor, kan man bare tage et kig på deres hold, der tæller store navne som Alisson Becker, Thiago Silva, Casemiro, Neymar, Vinicius Junior osv.

Holdet er fuld af stjerner, der spiller for de største klubber i verden, og der er så meget individuel kvalitet hos dem, at det bare handler om, at man skal have dem til at præstere som et hold.

Landstræneren er da også begejstret over, at han har så mange gode spillere på sit hold, men han er godt klar over, at der stadig er en, der overskygger de andre lidt, og det er Neymar.

- Neymar er Neymar. Han er fortsat vores største stjerne. Forskellen er bare, at lige nu er der også andre stjerner, der kan skinne sammen med Neymar. Han har heldigvis den storhed, at han godt kan forstå det og unde de andre succes.

- Neymar motiverer de andre til hele tiden at udvikle sig og tage nye skridt. Han har en masse erfaring, som han deler ud af, lyder det til slut fra den brasilianske landstræner.

Tilbage i 2010 debuterede Neymar på det brasilianske landshold, og siden da er det blevet til 119 landskampe for ham, og her har han bidraget med et ganske flot målsnit, da det er blevet til 74 scoringer.

Mens Neymar stadig spillede hjemme i Brasilien for Santos, blev han kåret til årets spiller i 2011. Udover det har han vundet Confederations Cup tilbage i 2013 med Brasilien, og han var også med til at vinde OL-guld med Brasilien tilbage i 2016.

Fodbold betting

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies