Newcastles manager, Steve Bruce, er nervøs for at blive fyret, efter klubben er blevet overtaget af nye ejere.
Et Saudiarabisk konsortium har opkøbt Newcastle efter længere tids spekulationer, og det betyder lige pludselig, at det nu, noget overraskende, er den rigeste klub i Premier League.
På søndag spiller Newcastle på hjemmebane mod Tottenham, og en hjemmesejr giver odds 12/5.
Efter overtagelsen har der også været rygter om, at den nuværende manager, Steve Bruce, vil blive fyret, og Bruce fortæller da også selv, at han frygter for sit job.
- Jeg vil gerne fortsætte. Jeg vil gerne have chancen for at vise de nye ejere, hvad jeg kan, men man skal også være realistisk, og de vil måske have en ny manager til at sætte gang i tingene for dem. Nye ejere vil normalt have en ny manager. Jeg har været med i lang tid nok til at forstår det, siger Bruce.
Samtidig slår Bruce også fast, at der ikke vil være nogle sure miner fra ham, hvis det ender med, at de nye ejere beslutter sig for, at der skal en ny manager ind.
- Jeg vil ikke være bitter eller sur over noget, hvad end der sker. Selvfølgelig vil jeg være trist over at miste mit job, for det er det job, jeg har ønsket mig hele mit liv. Selvom det har været hårdt, har jeg været enormt stolt over at være manager for Newcastle, og det vil aldrig ændre sig, slutter han.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies