Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Bundesliga
  1. Fodbold
  2. Bundesliga

Bundesligaen: Augsburg spiller mod Dortmund

Der er en interessant kamp på programmet i Bundesligaen lørdag eftermiddag, hvor Augsburg spiller på hjemmebane mod Dortmund om tre vigtige point.

Der venter en ny runde i Bundesligaen denne weekend, og der er nogle spændende opgør på programmet rundt omkring, hvor der er vigtige point på spil i de kommende kampe.

Lørdag eftermiddag er der lagt op til en interessant kamp i Augsburg, hvor Dortmund kommer på besøg, og her har begge hold brug for at gå ud og jagte de tre point.

Dortmund skal holde snor i topholdene

Jess Thorup blev ansat som træner for Augsburg midt i oktober, og han fik en rigtig god start med seks kampe i træk uden nederlag, inden han i den seneste runde tabte med 2-0 på udebane mod Werder Bremen.

Den flotte stime inden nederlaget har dog betydet, at Augsburg er kravlet væk fra nedrykningsstregen, og nu ligger nummer ni i tabellen, hvor de har hentet 17 point efter 14 kampe, hvor det i alt er blevet til fire sejre, fem nederlag og fem uafgjorte kampe for dem.

Denne lørdag skal Augsburg forsøge at komme tilbage på sporet igen, når de på hjemmebane spiller mod Dortmund, der kommer til kampen med et nederlag på 3-2 til RB Leipzig fra den seneste kamp, og de har nu kun vundet en enkelt af deres seneste seks kampe i ligaen.

Dortmund er lige nu placeret som nummer fem i tabellen, hvor de har hentet 25 point efter syv sejre, fire uafgjorte og tre nederlag. De har fire point op til RB Leipzig, der ligger nummer fire, mens de er 11 point efter Leverkusen, der ligger nummer et i Bundesligaen.

Sidste gang Augsburg og Dortmund spillede mod hinanden, vandt Dortmund 3-0 på udebane, og hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes kampe mellem de to hold, er det blevet til fire sejre til Dortmund, mens en enkelt kamp er sluttet uafgjort.

Træner var ikke tilfreds med Hummels

Da Dortmund tabte med 3-2 i den seneste ligakamp mod RB Leipzig, spillede Mats Hummels en ret uheldig hovedrolle i det nederlag, hvor han nedlagde Leipzigs Lois Openda, der var godt på vej mod Dortmunds mål.

Det kostede den rutinerede forsvarsspiller et rødt kort, og da der kun var spillet et kvarter på det tidspunkt, blev det op ad bakke for Dortmund. Klubbens træner, Edin Terzic, var dog heller ikke tilfreds med, at Hummels gjorde det.

- Mats ved selv, at han ikke må gøre det der. Ikke i den situation og ikke i det minut af kampen. Vi kæmper med det i Bundesligaen. Det er meget moderne lige nu for forsvarsspillere at gå tidligt ned i en tackling og ikke komme i en løbeduel, lyder det fra træneren.

Hummels er da også godt selv klar over, at det ikke var så smart, det han gjorde, og han var efter kampen også ude for at tage nederlaget på sine skuldre.

- En kæmpe kompliment til fansene og holdet for deres moral i dag. Nederlaget er på mig. Jeg må aldrig efterlade drengene på banen i 80 minutter med en mand nede, skrev Hummels på det sociale medie X.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder