Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
bundesliga
  1. Fodbold
  2. Bundesliga

Bundesligaen: Augsburg spiller mod Stuttgart

Der er vigtige point på spil for Stuttgart, når de i denne runde skal på besøg hos Augsburg i Bundesligaen.

Den næstsidste runde i Bundesligaen skal spilles i denne weekend, og her er nogle ret spændende kampe på programmet, hvor der er vigtige point på spil for de forskellige hold.

Den første kamp i denne runde bliver spillet i Augsburg, og her er det gæsterne fra Stuttgart, der har mest på spil, så de kommer helt sikkert for at få alle tre point med sig hjem.

Stuttgart spiller om andenpladsen

Augsburg spillede i sidste runde på udebane mod Dortmund, og her fik de lidt af en lussing, da de tabte med hele 5-1, og de har nu tabt deres seneste tre kampe i ligaen.

Tidligere på sæsonen blev Jess Thorup træner for Augsburg, og han har taget dem fra at være i nedrykningsfare til at spille med om en europæisk plads, men det begynder dog at se lidt svært ud for dem, da de lige nu er placeret som nummer ni i tabellen.

I denne runde skal de spille på hjemmebane mod Stuttgart, der i sidste runde hentede tre vigtige point med en sejr på 3-1 hjemme mod Bayern München, og de har nu kun tabt en enkelt af deres seneste 14 kampe i Bundesligaen.

Det har været en rigtig god sæson for Stuttgart, der efter 32 kampe har hentet 67 point, og de har kun to point op til Bayern München, der ligger nummer to. De skal derfor forsøge at overhale dem i de sidste to runder, hvor de allerede er sikre på at komme med i Champions League i den kommende sæson.

Sidste gang Augsburg og Stuttgart spillede mod hinanden, blev det til en sejr på 3-0 til Stuttgart på hjemmebane, og hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes møder mellem de to hold, så har Stuttgart hentet tre sejre, mens Augsburg har vundet en, og en enkelt kamp er sluttet uafgjort.

Det basale var ikke på plads for Augsburg

Den danske træner, Jess Thorup, har gjort det rigtig godt i spidsen for Augsburg. Efter han kom til klubben, har de i hvert fald ikke længere været i voldsomt stor nedrykningsfare.

Han har fået rykket holdet, men i weekenden var der ikke meget at glæde sig over for Augsburg, da de var på besøg hos Dortmund, og her fik de lidt af en snitter.

Efter en halv time var Dortmund allerede foran med 3-0, og kampens samlede resultat endte med at blive 5-1 til Dortmund. Thorup fortalte efterfølgende, hvordan han oplevede kampen, og han var ikke helt tilfreds.

- For mig handlede det om de mentale ting, tankegangen og det basale – tacklinger og løbevillighed. Vi vil selvfølgelig gerne spille flot fodbold, men vi skal starte med det basale, og det var ikke på plads, lød meldingen fra den danske træner.

Augsburg ligger lige nu nummer ni i Bundesligaen med 39 point efter 32 kampe, og de har stadig en mulighed for at spille sig i Europa i næste sæson, men de har kun to kampe tilbage til det.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder