Bayern München skal forsøge at holde deres ubesejrede stime i Bundesligaen kørende, når de i denne runde spiller på hjemmebane mod Augsburg.
Der er en ny runde på vej i Bundesligaen, hvor der er lagt op til nogle spændende kampe, hvor der er vigtige point på spil for de forskellige hold.
Den første kamp i denne runde bliver spillet fredag aften, hvor ligaens tophold fra Bayern München spiller på hjemmebane mod Augsburg, der ser ud til at komme på noget af en opgave.
I sidste runde spillede Bayern München på udebane mod oprykkerne fra St. Pauli, og her måtte de slide sig til de tre point med en sejr på 1-0, og det var deres fjerde sejr i træk i Bundesligaen.
Bayern München er endda ubesejrede efter de første ti runder i den bedste tyske række, hvor de har vundet otte og spillet to uafgjorte. Det giver dem 26 point på tabellens førsteplads, og de har slået et hul på fem point ned til RB Leipzig, der ligger nummer to.
I denne runde skal Bundesligaens tophold så spille på hjemmebane mod Augsburg med Jess Thorup i spidsen, og gæsterne kommer til opgøret med et enkelt point i bagagen fra deres seneste kamp, hvor de spillede 0-0 på hjemmebane mod Hoffenheim, og de er nu ubesejrede i deres seneste tre ligakampe.
Denne sæson har indtil videre været lidt svingende for Augsburg, der har hentet tre sejre, tre uafgjorte og fire nederlag i de første ti runder. Det giver dem i alt 13 point og en placering som nummer 13 i tabellen, hvor de har fem point ned til nedrykningsstregen lige nu.
Sidste gang Bayern München og Augsburg spillede mod hinanden, var tilbage i januar, hvor Bayern vandt med 3-2 på udebane. Hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes kampe mellem de to hold, så har Bayern vundet de seneste fire, mens Augsburg også har vundet en enkelt kamp.
Den canadiske back Alphonso Davies har spillet for Bayern München i en del sæsoner nu, men hans tid i den tyske storklub kan muligvis snart være slut.
Davies har nemlig kontraktudløb hos Bayern München til sommer, og parterne er endnu ikke blevet enige om en forlængelse af aftalen, så det er altså ikke utænkeligt, at han kommer til at forlade klubben på en fri transfer efter denne sæson.
Der har bl.a. været rygter om, at den spanske storklub Real Madrid er interesseret i Davies, og allerede til januar kan de altså blive enige med backen om en aftale om et skifte til sommer.
Spanske medier har skrevet om, at en aftale med Real Madrid er tæt på, men det bliver afvist af Davies’ agent, Nedal Huoseh, der heller ikke er afvisende overfor, at en forlængelse med Bayern München stadig kan være en mulighed.
- Det er ikke sandt. Selvom spilleren har mange muligheder, er vi ikke nået til enighed med en klub. Bayern er fortsat en mulighed. Rygter, der indikerer noget andet, er ikke sande, lyder det fra agenten.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.