Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Bundesliga
  1. Fodbold
  2. Bundesliga

Bundesligaen: Bayern München tager imod Dortmund

Der er lagt op til underholdning på Allianz Arena lørdag aften, når Bayern München og Dortmund byder hinanden op til dans.

Den 27. runde i Bundesligaen skal afvikles i denne weekend, og her er der nogle ret spændende kampe på programmet, hvor der selvfølgelig også er vigtige point på spil for holdene.

Den mest interessante kamp i runden spilles lørdag aften, hvor Bayern München får besøg af Dortmund hjemme på Allianz Arena, og her skal begge hold på jagt efter tre point.

Storkamp venter i Bundesligaen

Bundesligaen har ligget stille grundet landskampspause, men lige inden pausen hentede Bayern München tre point med en sejr på 5-2 over Darmstadt på udebane, og de er nu oppe på fire kampe i træk uden nederlag i ligaen, hvor de har vundet de tre af dem.

Sæsonen har dog været skuffende for Bayern München, der har hentet 60 point efter 26 kampe, og med det antal point må de tage til takke med andenpladsen i Bundesligaen, hvor de har hele ti point op til Bayer Leverkusen, der ligger på en suveræn førsteplads.

I denne runde spiller Bayern hjemme mod Dortmund, og gæsterne hentede også tre point i deres seneste kamp, hvor de slog Eintracht Frankfurt med 3-1 på hjemmebane, og de har nu vundet deres seneste tre kampe i den tyske Bundesliga, og den stime skal de altså forsøge at holde kørende.

Dortmund har hentet 50 point i 26 kampe, og det placerer dem lige nu på den vigtige fjerdeplads, der giver adgang til Champions League i næste sæson. De har et enkelt point mere end RB Leipzig, der ligger nummer fem, så det kan godt blive spændende i resten af sæsonen omkring den plads.

Sidste gang Bayern München og Dortmund spillede mod hinanden, vandt Bayern München med 4-0 på udebane, og hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes møder mellem dem, så har Bayern vundet fire kampe, mens det også er blevet til en enkelt uafgjort.

Bayern München arbejder på Xabi Alonso

Der skal skiftes ud på trænerposten hos Bayern München efter denne sæson, da den tyske klub allerede har meldt ud, at Thomas Tuchel er færdig som træner for dem til sommer.

Der bliver derfor spekuleret en del i, hvem der skal tage over i den tyske klub, og et af de navne der er blevet nævnt, er den spanske træner, Xabi Alonso, der imponerer på den store fodboldscene.

Han er i dag træner for Bayer Leverkusen, der cruiser afsted mod det tyske mesterskab, og endnu ikke har tabt en kamp i denne sæson, så han kan være en god mulighed i Bayern München, når de skal ansætte en ny træner.

Uli Hoeness er ærespræsident i Bayern München, og han bekræfter da også, at den tyske storklub arbejder på at få Alonso ind, men han mener samtidig også, at andre klubber har fået den samme ide som dem.

- Han har bevist, at han kan være træner for de allerstørste klubber, og det bliver meget sværere, fordi klubber som Liverpool, Real Madrid, Bayer Leverkusen (for at beholde ham) og også Bayern arbejder på det, siger Hoeness i et interview med Ransport.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder