Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
bundesliga
  1. Fodbold
  2. Bundesliga

Bundesligaen: Borussia Mönchengladbach mod Bayern München

Bundesligaen skal i gang igen efter juleferien, og Borussia Mönchengladbach skal på en besværlig opgave i deres første kamp i år.

Bundesligaen vender tilbage efter julepause, og der er nogle rigtig spændende kampe på programmet i årets første runde, hvor der er vigtige point på spil for de forskellige hold.

Bayern München skal forsøge at holde afstanden til forfølgerne i toppen af tabellen i Bundesligaen, når de i deres første kamp i år skal på besøg hos Borussia Mönchengladbach i weekenden.

Kan Mönchengladbach drille Bayern?

I den sidste runde inden jul spillede Borussia Mönchengladbach på udebane mod Hoffenheim, og her tog de alle tre point med hjem, da de vandt kampen med 2-1, og de er nu ubesejrede i tre kampe i træk, hvor de har vundet de sidste to.

Efter de første 15 runder har Mönchengladbach hentet syv sejre, mens det også er blevet til tre uafgjorte og fem nederlag. Det har kastet 24 point af sig, og det placerer dem som nummer otte i tabellen, hvor de dog kun har tre point op til tredjepladsen.

I denne runde kommer de dog på noget af en opgave, når de får besøg af Bayern München. Gæsterne sluttede 2024 af med tre point hjemme mod RB Leipzig, som de bankede med hele 5-1, og den sejr kom på et godt tidspunkt, efter de lige havde tabt til Mainz.

Bayern har tabt en enkelt af de 15 kampe, de har spillet i Bundesligaen i denne sæson, hvor det også er blevet til 11 sejre og tre uafgjorte. De har hentet 36 point, og de indtager lige nu Bundesligaens førsteplads, hvor de har fire point ned til Bayer Leverkusen på andenpladsen.

Sidste gang Borussia Mönchengladbach og Bayern München mødte hinanden, var tilbage i februar, og her blev det til en sejr på 3-1 til Bayern München på hjemmebane. Hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes kampe mellem de to hold, er det blevet til to sejre til dem hver, mens en enkelt kamp er endt uafgjort.

Lejesvend er tilbage i Bayern München

I sommer blev den 21-årige kantspiller Frans Krätzig lejet ud fra Bayern München til Stuttgart, og planen var, at han skulle være lejet ud hele denne sæson.

Krätzig har dog bøvlet lidt med spilletiden hos Stuttgart, hvor det kun er blevet til fire kampe i alt, efter han var med fra start i deres første kamp i sæsonen.

Derfor er lejeaftalen blevet ophævet et halvt år før tid, så han nu vender tilbage til Bayern München, hvor han har spillet syv kampe for førsteholdet. Stuttgarts sportsdirektør, Christian Gentner, mener, det var den rigtige løsning, da han ikke havde fået den spilletid, man havde håbet på.

- Frans fik ikke den ønskede mængde spilletid på grund af konkurrencen i vores trup, så vi blev enige med ham og FC Bayern om en tidlig afslutning på lejeaftalen.

- Vi ønsker Frans alt det bedste for fremtiden og takker ham for hans indsats i VfB-trøjen, lyder det fra Gentner, efter Stuttgart har sagt farvel til den unge kantspiller før tid.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder