Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Bundesliga
  1. Fodbold
  2. Bundesliga

Bundesligaen: Dortmund vil af med angriber

Der er godt besat i angrebet hos Dortmund, men det kan der blive lavet om på, inden sommerens transfervindue lukker i.

Dortmund har hentet en ny angriber til klubben denne sommer, og det betyder, at der måske er en enkelt for meget i deres trup, inden de skal sætte gang i den nye sæson.

Derfor er det ikke utænkeligt, at de ender med at sælge en angriber, inden transfervinduet lukker i, og der er flere mulige at vælge imellem, der skal væk.

Dortmund åbner op for salg af angriber

De har ikke kedet sig i Dortmund her i sommerens transfervindue, hvor de har været på indkøb hos Stuttgart, da de har hentet angriberen, Serhou Guirassy, til klubben for omkring 135 mio. kroner.

Inden de købte Guirassy, havde Dortmund allerede Sebastian Haller, Niclas Füllkrug og Youssoufa Moukoko i truppen, hvilket altså betyder, at der med nyindkøbet nu er fire angribere i deres trup, og det er ikke utænkeligt, at det er en enkelt for meget, når sæsonen den går i gang.

Sådan lyder meldingen i hvert fald fra klubbens sportsdirektør, Sebastian Kehl, der slet ikke er afvisende overfor, at de kommer til at sige farvel til en angriber, inden transfervinduet lukker, da han udmærket godt ved, at det nok er for meget at have fire angribere i deres trup.

- Vi havde tre angribere sidste sæson. Så måske sker der noget på den position. Det er måske ikke ideelt at starte sæsonen med fire angribere. Det er vi klar over, lyder meldingen fra sportsdirektøren.

Guirassy er lige nu ramt af en skade, men hos Dortmund regner man ikke med, det er noget, der kommer til at holde ham ude ret længe. De sparker den nye sæson i gang den 24. august, hvor de i den første kamp i Bundesligaen skal spille mod Frankfurt, og her bliver det spændende at se, hvem der er den foretrukne angriber.

Moukoko billigt til salg?

En af de angribere der muligvis kan være på vej væk fra Dortmund, det er den kun 19-årige Youssofa Moukoko, der i en tidlig alder blev betegnet som et af de helt store talenter i Europa.

Allerede dagen efter hans 16 års fødselsdag debuterede han for Dortmunds førstehold, og selvom han kun er 19 år, har han spillet 76 kampe i den tyske Bundesliga, hvilket må siges at være temmelig godt.

Den unge angriber har i alt spillet 99 kampe for Dortmund, hvor det er blevet til 18 scoringer, men nu kan hans tid i den tyske storklub muligvis allerede være forbi.

Det tyske medie Sky skriver nemlig, at Dortmund skulle være klar til at give slip på Moukoko denne sommer, hvis der kommer klubber, som vil give det beløb, de vil have for ham. Ifølge mediet skulle det kræve omkring 150 mio. kroner at købe ham fri, og det er ret billigt i det marked, vi har i dag.

Moukoko har også spillet to landskampe for Tyskland indtil videre, men han har dog ikke været med på landsholdet siden VM i Qatar i 2022, hvor det ikke gik ret godt for Tyskland.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder