Der er vigtige point på spil for begge hold, når Eintracht Frankfurt og Augsburg møder hinanden i en spændende kamp i denne runde.
Der er endnu en runde på vej i den tyske Bundesliga, og selvom det tyske mesterskab er afgjort, så er der stadig nogle spændende kampe på programmet i den bedste tyske række.
Rundens første kamp bliver spillet fredag aften, når Eintracht Frankfurt og Augsburg spiller mod hinanden, og her er der i hvert fald vigtige point på spil for begge de to hold.
I sidste runde var Eintracht Frankfurt på besøg hos Stuttgart i Bundesligaen, og her måtte de rejse skuffede hjem uden point på kontoen, da de løb ind i lidt af en snitter på 3-0, og det var deres fjerde ligakamp i træk uden sejr.
Der er ingen hold i ligaen, der har spillet flere uafgjorte end Frankfurt, da det er blevet til 12 pointdelinger i 29 kampe, og de har i alt skrabet 42 point sammen, hvilket rækker til en placering som nummer seks, der giver adgang til europæisk fodbold i den kommende sæson.
Den placering vil Augsburg gerne tage fra dem, da de lige nu er placeret lige under dem på 7. pladsen, hvor de har 39 point, så der er kun tre point, der skiller de to hold, inden de mødes i denne runde, så det bliver en vigtig kamp for dem.
Efter et nederlag i forrige runde kom Augsburg tilbage på sejrskurs i sidste runde, hvor de spillede på hjemmebane mod Union Berlin, og det blev til en sejr på 2-0, og de har nu kun tabt en enkelt af deres senest syv kampe i Bundesligaen.
Sidste gang Frankfurt og Augsburg spillede mod hinanden, vandt Augsburg med 2-1 på hjemmebane, og hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes opgør mellem de to hold, så er det også blevet til en enkelt sejr til Frankfurt, mens tre kampe også er endt uafgjort.
Der har været stor fremgang hos Augsburg, siden danske Jess Thorup tog over som træner for klubben tidligere på sæsonen. Han overtog et hold, der var i nedrykningsfare, og nu spiller de med om europæisk fodbold i stedet for.
I den seneste runde vandt de også med 2-0 på hjemmebane mod Union Berlin, og det kan godt være, at det ikke var den mest velspillede fodboldkamp, men det vigtigste var, at det blev til en sejr.
- Det vigtigste i fodbold er resultatet, siger Jess Thorup, der med de tre point har ført holdet endnu tættere på at spille europæisk fodbold i den kommende sæson.
Den danske træner slår dog fast, at niveauet skal hæves, hvis de skal ud og spille i Europa, men han er alligevel tilfreds med, at hans hold var det bedste i kampen mod Union Berlin, og det kunne man godt se.
- Hvis man ser på hele kampen over 90 minutter, så kan vi klart spille bedre fodbold. Kampen var ikke så god, lyder det til slut fra den danske træner.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.