Borussia Mönchengladbach og Bayer Leverkusen sparker den nye sæson i Bundesligaen i gang, når de møder hinanden denne fredag aften.
Den nye sæson i Bundesligaen bliver sat i gang denne weekend, og der er nogle ret interessante kampe, der skal spilles allerede i den første runde i den bedste tyske række.
De forsvarende tyske mestre fra Bayer Leverkusen starter med en udekamp mod Borussia Mönchengladbach, hvor det handler om at komme godt i gang med den nye sæson og få tre point.
Den seneste sæson var helt forrygende for Leverkusen. De var rigtig godt kørende fra start til slut, og de endte med at vinde det tyske mesterskab, og de gik igennem alle de 34 runder i ligaen uden at tabe en kamp.
Samtidig vandt de også den tyske pokalturnering, og de var også fremme ved finalen i Europa League, hvor de dog måtte se sig af besejret af Atalanta, så de måtte nøjes med at vinde to titler, selvom de nok havde sat næsen op efter tre.
Nu skal den nye sæson så sparkes i gang, og det bliver spændende at se, hvor Leverkusen står. I forhold til den seneste sæsoner der nok ikke mange, der regner med, at de kan levere det samme i denne sæson, men der er selvfølgelig stadig nogle store forventninger til dem, som de skal forsøge at leve op til.
I første runde skal Leverkusen spille på udebane mod Borussia Mönchengladbach, som havde en skuffende sidste sæson. De sluttede som nummer 14 i tabellen, hvor de kun havde et point ned til Bochum, der sluttede som nummer 16, og skulle ud i en playoff-kamp for at overleve i Bundesligaen.
Sidste gang Gladbach og Leverkusen mødte hinanden, sluttede kampen 0-0 i Leverkusen, og hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes møder mellem de to hold, så er det blevet til to uafgjorte, mens Leverkusen har hentet tre sejre også.
For at gøre det endnu bedre end i sidste sæson, så har Gladbach været ude og forstærke deres offensiv denne sommer, hvor de har købt en ny angriber.
De har købt den 28-årige Tim Kleindienst i FC Heidenheim, og de har givet ham en kontrakt, der gælder for de kommende fire sæsoner. Klubbens sportsdirektør var meget glad for tilgangen, da de præsenterede ham som ny mand tidligere på sommeren.
- Tim (Kleindienst) er en rigtig fin fyr, og han tilbyder en bred pakke som angriber. Han er målfarlig, men kan samtidigt arbejde, inspirere sine holdkammerater og give dem stabilitet. Som spiller kan han både holde på bolden, men også gå dybt med sin fart, lød det ved præsentationen.
Kleindienst var topscorer for Heidenheim i sidste sæson, hvor han tegnede sig for 12 scoringer i 33 kampe i Bundesligaen, og samtidig leverede han også fem assists.
Hos Borussia Mönchengladbach kan de godt bruge Kleindiensts mål i den kommende sæson. Deres topscorer fra sidste sæson, Robin Hack, scorede nemlig mindre mål, da det blev til ti scoringer i ligaen fra ham i løbet af sæsonen.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.