Den tyske midtbanespiller, Joshua Kimmich, er overbevist om, at Bayern München nok skal vinde det tyske mesterskab i denne sæson.
Bayern München har været helt suveræne i tysk fodbold i de seneste mange sæsoner, og de blev historiske efter den seneste sæson, hvor de vandt deres tyske mesterskab nummer ti på stribe.
De har også været store favoritter til at vinde det tyske mesterskab i denne sæson også, men det har været en svær sæson for dem, hvor der stadig er stor spænding om, hvem der skal være tysk mester.
Der er fire runder tilbage af sæsonen i den tyske Bundesliga, og lige nu ligger Bayern München nummer et, hvor de kun er et enkelt point foran Dortmund, der ligger nummer to.
Dortmund havde ellers overhalet Bayern München i tabellen, men da de måtte nøjes med uafgjort på udebane mod Bochum, kunne Bayern München tage førstepladsen tilbage, da de selv vandt med 2-0 på hjemmebane mod Hertha Berlin.
Den nuværende stilling betyder altså, at det er Bayern München, der nu selv kan afgøre, om de skal blive tyske mestre for 11. sæson i træk, og den stærke tyske midtbanespiller, Joshua Kimmich, er da også helt overbevist om, at de nok skal ende med at vinde det tyske mesterskab igen.
- Jeg er pænt overbevist om, at vi kommer til at blive tyske mestre i denne sæson. Jeg synes, vi spillede godt mod Hertha, for vi lod dem ikke få et enkelt kontraangreb, og vi gav ikke dumme chancer væk på dødbolde. Vi ville have tabt hovedet i de seneste uger, men sådan gik det ikke i dag, sagde Kimmich efter den seneste kamp mod Hertha Berlin.
Kimmich har været med til at vinde de seneste syv tyske mesterskaber, som Bayern München har vundet, så han er altså personligt på jagt efter sit ottende mesterskab i hans karriere.
Bundesliga: Bochum spiller mod Dortmund
Bundesliga: Gravenberch er ikke tilfreds i Bayern München
Bundesliga: Augsburg spiller mod Stuttgart
Det har været en begivenhedsrig sæson hos Bayern München, hvor resultaterne og præstationerne ikke hele tiden har været tilfredsstillende, og tidligere på året betød det også, at Julian Nagelsmann blev fyret som træner, og han blev erstattet af Thomas Tuchel.
Inden Bayern München i weekenden vandt over Hertha Berlin, havde de ikke vundet i deres seneste fire kampe i træk, så det var en tiltrængt sejr for dem, efter det har handlet om meget af det, der er sket udenfor banen den seneste tid.
Der har både været intern ballade mellem to af holdets spillere, ligesom der også har været forskellige rygter om diverse fyringer i toppen af den tyske klub, og derfor var det også vigtigt med en sejr, så der kan komme fokus på tingene inde på banen.
Klubbens midtbanespiller, Leon Goretzka, har da også lagt mærke til, at der har været en masse i medierne om Bayern München, og han mener, at de har været hårde ved spillerne.
- Der er en masse larm omkring klubben, og spillerne bliver fuldstændig ødelagt i medierne. Det hjælper bestemt ikke. Som spillere må vi finde os i meget i øjeblikket. Om det er rigtigt eller ej, er egentlig ligegyldigt. Det er ikke rart.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies